Der var virkelig mange historier at fortælle om Jesus! Når han underviste, så blev folk “slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed” (Mark 1,22). Ja! For det var jo et møde med Gud – Gud i menneske! Ord direkte fra himlen. Levende. Jesus rørte den enkelte. Deres tanker. Håb. Liv. Glæde. Mening. Og han rørte deres kroppe. Tilgivelse. Fred. Helbredelse. Har du hørt det? Jeg kan også fortælle mange historier… om Jesus, som rører mit liv. Han har løftet mit blik, når jeg var ked af det – og givet mig glæde. Han har vist mig mening, når jeg var tom. Han…

Se dette skønne vers: “I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig” (2 Mos 19,4). Jeg har lyst til at tage ordene lige ind i dit og mit liv… Gud elsker dig så højt. Han ved lige, hvad du står i, som er svært. Og han arbejder på tingene bagom linjerne – det, som du ikke ser. En dag vil du opleve, at han løfter dig ud, sætter dig fri… Du ser hans hånd om det, der er svært… Han tager sig af det, der er for stort for dig… Det slipper sit tag i dig…

Er det måske ikke naturligt, at barnet ikke spekulerer på, om det nu har noget tøj at tage på i morgen? Eller hvornår det får mad igen, hvor maden kommer fra eller hvordan den bliver lavet? Jo, da, selvfølgelig tænker et trygt barn ikke over den slags – uden at tænke, så ved det bare, at det tager mor og far sig af. Jesus ved, at vi har tendens til at bekymre os om alt muligt… Og han løfter vores blik til nogen, der ikke spekulerer… “Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske far giver dem føden” og “Læg mærke…

Når Jesus sagde noget, kan man jo godt tænke: Sagde han det, fordi nogen havde spurgt til det? Gad vide, om nogen spurgte, om hvad meningen var med loven og profeterne? I dag kunne nogen måske godt stille det spørgsmål… Eller sagde han noget om loven og profeterne, fordi nogen havde misforstået hensigten? Tja, det kunne man vel også godt tænke sig kunne ske i dag… Og nu til det Jesus sagde – som bare er så enkelt: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne” (Matt 7,12). Sådan. Lækkert. Skøn verden hvis alle behandlede hinanden…

Det her er slet ikke mærkeligt: Når jeg banker på en dør – så har jeg en forventning om, at den bliver åbnet. OK, jeg har da prøvet situationer, hvor jeg har været i tvivl: Er der mon nogen hjemme? Og jeg har da også været ude og samle penge ind, hvor jeg har set, at der var nogen hjemme – men der blev ikke lukket op, da jeg ringede på. Nå, men oftest når jeg ringer på, så er det faktisk et sted, hvor jeg enten er ventet, eller hvor jeg ved, at dem derinde gerne vil se mig – og døren bliver åbnet. Jesus siger: “Den, som banker…

Ja, for jeg sidder her lige så stille og ser på ugen… Herrens hånd var om mig… igen og igen… Han har været mig nær… dag efter dag… Det lægger sig ligesom en varme om min sind. Jeg er favnet af ham. Hans fred fylder mig. Jeg hviler i, at han elsker mig… Lige så stille mærker jeg glæden, som fylder alt i mig… En kvinde ringede… ved et “uheld”… som var Herrens hånd i det… for hun trængte det, sagde hun… Jeg mærkede visdom fra ham i løsningen af mine arbejdsopgaver… En veninde ringede, som en gave fra Gud til mig – det blev som invitation fra ham til…