At være elsket

En af Guds gaver i min sommerferie

Det er godt at tage sommerens velsignelser med ind i efteråret. Ja, det er godt at huske gårsdagens velsignelser i dag! Gud, der velsignede os i går, er den samme i dag – og han vil også velsigne os i dag og i morgen.

Den af sommerens velsignelser, som jeg tænker på lige nu, er en bog. Jeg husker tydeligt øjeblikket i den kristne boghandel. Jeg skulle købe en gave til en anden… Men som jeg stod der med bøgerne i hånden, var der også noget, der rørte mig… Jeg spurgte til en bog – og jeg fik nogle ord med, som også fængede mig, at den måtte jeg købe… Tak også til den søde kvinde i butikken, som jeg kender! Hun talte også under Guds Ånds vejledning.

Og et mega stort tak til Gud! Da jeg læste bogen på ferien, så var det virkelig med oplevelsen af, at den var lige til mig, den havde Gud givet mig nu. Ja, det var som at pakke en gave fra ham ud.

Gud, jeg takker dig, du kender mine tanker og mine behov, og du ved, hvordan du vil møde dem… Du elsker at glæde mig med oplevelsen af, at du er her… Du åbenbarer dig for mig igen og igen – mit hjerte jubler af glæde – jeg mærker, at du elsker mig! Din omsorg og kærlighed er uden ende… ny og levende hver dag…

“Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt” (Joh 6,29). Tak, Gud, jeg mærker din gerning inde i mig… jeg ved, at det var din hånd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *