At være sammen med ham

Jesus leverer det, han har lovet

Den ene dag læser jeg, at Jesus siger: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,1-3).

Jesus gør en plads klar til mig – og der skal vi en dag være sammen!

Få dage efter læser jeg, at Johannes fortæller: “Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem” (Åb 21,3).

Og Helligånden fyldte mig med jubel! Jesus lovede – og her kan læse, at det sker!

En dag – snart – så kommer Jesus igen, og så skal vi opleve det! Så får vi hver især den bolig, som Gud har lovet til os. Og Jesus bor sammen med os! Vi skal være sammen.

Jeg glæder mig så meget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *