Tænk, at Gud har givet dig mulighed for at bede. Tænk, at universets skaber siger til dig: Kom – sig ting til mig – jeg vil altid lytte – og jeg vil svare dig på dine bønner – jeg har i øvrigt tusinde måder at hjælpe dig på, som du slet ikke kan forestille dig. “Da kalder du, og Herren vil svare,da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”(Es 58,9) Gud gav mig dette vers her til morgen. Efter at jeg tidligere havde lyttet til en morgenandagt, der også handlede om bøn, hvor bl.a. disse vers blev nævnt: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal…

“Jeg stoler ikke på min bue,mit sværd giver mig ikke sejr;men du giver os sejr over vore fjender,du gør vore modstandere til skamme.Gud lovpriser vi dagen lang,dit navn takker vi til evig tid.Sela.”(Sl 44,7-9) Det er ellers så let at komme til at stole på sin ‘egen bue’. Det vi kan. Det vi har. Netværket omkring os. Sikkerhedsnettet i samfundet. Og når Gud forsøger at lære os at stole på ham – så kan vi godt sprælle noget – og det kan gøre rigtig ondt… Det gør ondt, når dét, vi troede, var vores sikkerhed – smuldrer. Men Jesus ønsker, at løfte os op over vores omstændigheder – til en…

Tænk på det – Jesus’ komme til denne verden begyndte i virkeligheden med, at mennesker for en stund mistede fodfæstet. Zakarias “blev forfærdet, da han så [englen] og han blev grebet af frygt” (Luk 1,12). Og fordi han ikke kunne gå med i tro, måtte han leve med at være stum, indtil Johannes blev født. Maria “blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde” (vers 29). Og – da hun fortalte sin kommende ægtemand om hendes kald til at være mor for Guds søn, mødte hun vantro. Josef tænkte over tingene og “besluttede at skille sig fra hende i al stilhed” (Matt 1,19). Men…

De var på havet. Det var storm. Hård storm. De blev så pressede. Ja, pressede til det punkt, at de måtte give slip på alt andet. “Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begynde de næste dag at kaste last over bord. Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud” (ApG 27,18-19). Måske hvisker Gud til dit hjerte, ligesom han gjorde til mit: Jeg tillader storme i dit liv, fordi du skal slippe alt andet – for blot at have din styrke i mig! Og Gud giver ikke slip på dig! Hans kærlige hænder er dig nær hele tiden. I situationen på havet blev alle mennesker reddet. Paulus opmuntrede…

Der er stor forskel på at bede Gud om at velsigne vores planer – og at spørge Gud om vi må være en del af hans plan. Vores planer bygger på, hvad vi kan. Guds planer bryder, hvad vi kan forestille os. Vi tager ansvar for vores planer. Gud tager ansvar for sine planer. Vi handler, når det er vores planer. Gud handler, når det er hans planer. Nej, nej, nej – det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal planlægge ting. Men det betyder, at vi skal spørge Gud om at inspirere os til, hvad vi skal planlægge. At han må give os ideer og tanker. Og igen lægge…

Er du klar til så meget forandring? Til at gå med på noget, du ikke forstår? Til at opleve noget, der er umuligt? Til at møde Gud? Til at lade ham vækste din tro? Maria var klar. Da englen kom til hende og sagde, at hun ville blive gravid, vidste hun, at det ikke var muligt… “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.” Englen fortalte hende, hvordan Gud ville gøre det og sagde: “thi intet er umuligt for Gud.” Og Maria gik med i tro: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 2,34.37-38). Mange år sendere var…

Åh, det er så let at krybe sammen, når vi bliver usikre. Hvem bryder sig om at blive udfordret yderligere, hvis usikkerhedens blod strømmer igennem ens årer? En gang sagde Jesus til Peter: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst” (Luk 5,4) – og det virkede totalt tåbeligt, for tidspunktet var ikke til at fiske – og de havde lige forsøgt hele natten, som var det optimale tidspunkt for at fiske. Menneskeligt set kan ‘ud på dybet’ lyde usikkert. Men det sted, som for Peter så mindst lovende ud – fik han allermest. Miraklet skete. Så – måske skal du også kaste dit net ud til…

Inspireret af stykket om Asaf for i går måtte jeg lige skrive lidt mere. Hvis du læser Salme 77, kan du se, at salmen skifter midt i. Fra et fokus på oplevelsen af Guds fravær – til fokus på det, han tidligere har gjort. Men salmen udtrykker ikke, at Asaf egentlig fik svar på de spørgsmål, han stillede. Og så alligevel… Ved du, hvornår jeg oplever, at Gud er tavs? Lidt forenklet sagt, måske, men jeg kan beskrive det sådan her: Det er, når jeg vil tale om noget andet, end han vil. Fx har jeg fået en idé og beder Gud om at vise mig, om det er en…

Måske kan du i svære situationer have svært ved at mærke, at Gud egentlig er der… Måske råber du til ham – men hører han dig? Hvorfor svarer han ikke nu? Asaf udtrykker sådan en situation. Desperat kom han til Gud: “Jeg råber højt til Gud om hjælp” (Sl 77,2). Både dag – og nat: “Utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten” (vers 3) – søvnløse nætter… uden ro fra problemerne… Han oplever slet ikke, at Gud er der: “Forstøder Herren i al evighed?Vil han ikke længere vise nåde?Er hans troskab forbi for evigt?Lyder hans ord aldrig mere?”(vers 8-9) Men der, midt i hans desperation og umødte længsel. Der…

Asaf siger det så stærkt i salmen: “Når jorden og alle dens beboere ryster,holder jeg dens søjler på plads.”(Sl 75,4) Uanset hvad der ryster dig lige nu,så holder Gud søjlerne på plads. Dit liv skrider ikke ud – for han er. Intet er umuligt for ham. Han åbner din vej foran dig. Løft dit blik til ham. Syng med Asaf: “Vi takker dig, Gud, vi takker dig,vi påkalder dit navn og fortæller om dine undere.”(Vers 2) Tak ham – før det sker… før han griber ind… før du mærker fodfæste…Tak ham – for han holder jordens søjler på plads under dig…Vær ikke bange – sig tak…