-
Lev dit liv i Herrens navn
Således mødte David Goliat, den lille mod den store, den, som man knap nok troede på mod ham, som alle frygtede: “Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt” (1 Sam 17,45). Ja, du kan godt se ‘sværd og spyd og krumsværd’ – at andre omkring dig er veludstyrede og synes situationen overlegen – og du synes uendelig nøgen og lille ved siden af… Men sådan er det ikke. For det er Gud, som gør forskellen. Mød dit liv – i Herrens navn.…
-
Hvem lytter du til? Hvad taler du om?
De hørte på Goliat. Og de talte om den overmægtige fjende, filisteren Goliat.Han lyttede til sin Gud. Og han talte om den almægtige Gud. Sådan. Så behøvede dette stykke faktisk ikke at være længere – for det er pointen. Er du optaget af problemet? Eller er du optaget af ham, som har alle løsninger? Der sker noget, når vi er opslugt af problemet. Goliat havde lige talt til folket – nedladende og tydeligvis med overskud. Folket havde lyttet og taget det helt ind: “Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel” (1 Sam 17,11). David kom og hørte også Goliats…
-
Når du oplever den værste storm
For disciplene var det en fantastisk dag. Ja, for hele folket var det en fantastisk dag. Jesus havde talt og på mere end én måde, havde han mættet dem. Ud af bare fem brød og to fisk havde Jesus sørget for mad til tusinder af mennesker. Deres hjerter havde svulmet. Af glæde. Af forventning. Var han måske den ventede… Jesus vidste, hvad der skete… “Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge” (Joh 6,15). Disciplene og folket ønskede ikke, at dette skønne øjeblik skulle stoppe. De ønskede mere af Jesus – men på deres måde. De ønskede befrielse fra romerne…
-
Nikodemus modtager Guds kærlighedshistorie
Jeg er sikker på, at Nikodemus har været fuld af passion, da han fortalte Johannes sin historie om sit natlige møde med Jesus. Jeg ville gerne have hørt ham fortælle… Johannes, det var fantastisk, Jesus fortalte om Guds kærlighed til verden – og jeg kunne mærke, at Gud elskede mig. Han sagde det med dybde og alvor, jeg kunne mærke noget meget stort… Han refererede til Moses, som ophøjede slangen i ørkenen – og den historie kendte jeg jo – men så fortsatte han, at “sådan skal Menneskesønnens ophøjes” (Joh 3,14) – og det forstod jeg slet ikke. “For at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham” (vers…
-
Det handler bare om at tage imod
Nikodemus mødte Jesus om natten i ly af mørket. Og Jesus satte lys på, hvad det handler om: At tage imod! Ånden! Ånden skal ind i dit liv, Nikodemus! “Hvordan kan det gå til?” (Joh 3,9) Og Jesus svarer: “Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd” (vers 10-11). Nogen tager ikke imod. Måske har du ikke taget imod, Nikodemus. Og det er bare det, du skal gøre. Du skal tage imod, at jeg fortæller dig, at det kan ske: Ånden kan komme…
-
Nikodemus genfortæller Jesus’ ord til os
Nikodemus blev berørt af Jesus’ ord den nat. Også selvom han ikke helt forstod det. Om Ånden. Ånden, der gør sit arbejde i mennesker. En dag fortalte Nikodemus Johannes om det, Jesus havde sagt. Ja, om samtalen… Johannes, Jesus vidste helt sikkert, hvorfor jeg var kommet, altså, længslen i mit hjerte – selvom jeg slet ikke sagde det højt. Så han svarede på mit hjertes ønske i stedet for på mine ord – og så sagde han lige, hvad det handlede om: “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige” (Joh 3,3). På en måde ramte det mig, for vi taler…
-
Den gang Nikodemus kom til Jesus
Nikodemus fortæller på et tidspunkt Johannes historien om sit natlige møde med Jesus. Og senere skrev Johannes den – og vi finder den i Joh 3,1-21. Jeg tænker lidt over, hvad Nikodemus fortæller… Johannes, egentlig var jeg jo bare et helt almindeligt menneske, som kom til Jesus. Ja, søgende, faktisk. Men det havde jeg overhovedet ikke erkendt. Jeg var stolt af at være farisæer og medlem af jødernes råd. Det havde jeg ligesom hængt udenpå det indeni. Og så kom jeg om natten. Ingen skulle vide, at jeg opsøgte sådan en jævn mand som Jesus… ja, sådan så jeg virkelig på ham og hans disciple, for ikke at tale om…
-
Nikodemus kom til Jesus – gør du det samme!
Disciplen Johannes havde været ved foden af Jesus’ kors lige til det sidste. Måske havde Nikodemus også været i nærheden, i al fald var han der, da Jesus’ døde legeme skulle tages ned af korset. Johannes skriver: “Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten” (Joh 19,39). Måske var det ved korset, at de to mødtes første gang? Troen var vokset i Nikodemus siden det natlige visit. Og nu var han klar til at gå offentligt med sin passion for Jesus, med sin tro. Og på et tidspunkt har han delt sin historie med Johannes, så Johannes senere kunne skrive den. I mine tanker…
-
Han løftede hendes hoved op
Det var en regntung morgen. Hun cyklede på vej til arbejde. Brillerne blev småvåde. Duggede. Det var mørkt. Med lidt lysflimmer fra gadelygter og andre trafikanter. Nu var hun nået til det sidste sving, snart fremme. Hun ville lige give et ordentligt jok i pedalen – og så… Men lige som hun skulle til at jokke, oplyste en modkørende bil vejen foran hende: Der holdt en mørk, parkeret bil… Reddet. Bevaret. Glæde fyldte hende. Hvor let kunne hun ikke med fuld kraft være baldret ind i den parkerede bil… Skader… på den… på hendes krop… Alvorlige skader var blevet afværget. Da hun kom frem, fyldte dette vers hendes sind: “Men…
-
Dit eneste sikre fikspunkt i mørke og lidelse
Vi så i går på Jobs lidelser. Grufulde og ubærlige. Men han gik igennem dem. Han gik igennem dem med al den mentale smerte og kamp som følger med. Og i alt det tabte han aldrig sit fokus på Gud af syne. Han siger: “Dog ved jeg, at min løser lever,til sidst skal han stå frem på jorden.Når min hud er skrællet af,når mit kød er tæret bort,skal jeg skue Gud;ham skal jeg skue,ham og ingen anden skal mine øjne se.Mit indre fortæres af længsel.”(Job 19,25-27) Job lagde sig i Guds arme. Job vidste, at når dette liv, denne jord en dag er overstået – så skal vi leve sammen…