-
Gud hjalp far i relation til datter
Relationer kan være så svære. Familier er fyldt af så meget dysfunktionelt. Der er sket så meget, som det er svært at få greb om. Hvor skal man dog ende eller begynde? Han fortalte mig, at det for år tilbage gik helt galt. Datteren gav ham ansvaret for alt dårligt i hendes liv. Han blev så vred over hendes uretfærdige beskyldninger, og pegede på noget i hendes liv, som tydeligvis ikke var hans skyld. Og de skiltes med hendes ord hængende i luften: Du må have et godt liv, FAR-VEL! Der gik 1 år. Der gik 2 år. Der gik 3 år. Faderen bad. Han forsøgte at række ud. Øjensynligt…
Du vil muligvis også synes om
Troen og en ny familie
Herrens hånd i vores liv
Hos dig er jeg fyldt med glæde!
-
Kom – han tager imod dig
Du er vigtig for Gud! Om du er lille, om mennesker ikke tænker, at du er noget, om du ikke selv føler dig ret meget værd – STOP – det er ikke det, som Gud tænker! Du betyder alt for ham, og han elsker dig højt! Se denne lille beretning om Jesus og de små: “Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: ‘Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den,…
-
Hvis du kan… Gud
Tænk, her står du overfor universets Skaber, ham, der kan skabe af intet, og du siger: Hvis du kan! Ordene gik lige ind i mit hjerte, da jeg læste om faren, som kom til Jesus med sin syge søn: “Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os” (Mark 9,22). Siger jeg sådan til Jesus? Tvivler jeg på, om han kan? Er jeg klar over, at jeg virkelig er connected med Gud? Gud!!! Tvivler jeg på, om Jesus er barmhjertig overfor mig? Har jeg grebet, at Jesus kom til denne jord af kærlighed og gjorde alt? Har jeg taget ordene til mig: “Han, som ikke…
Du vil muligvis også synes om
Inde i mig: Stedet med tomhed…
Når jeg ikke kan tilgive – HAM
Lidelse – en del af pakken
-
Skyer med guldkanter – i livet…
Solen var ved at stå op. Lige nu bag skyerne. Der var fede guldkanter på skyerne. Og jeg kom til at tænke på skyer i livet… mon der også er guldkanter på dem…? Er Gud der med sin guldpensel, når livet er svært? Sker der noget særligt med ham – der, hvor livet er svært? Sker der tilmed noget, som er så værdifuldt for os, at vi ikke vil være det foruden? … tænkepause … Jeg har hørt mange fortælle deres vidnesbyrd om sådanne erfaringer. Jeg har også prøvet det selv. Du har måske også? Hørt? Erfaret? Åh, ja. Gud forsvinder aldrig. Bibelen har masser af historier om, at han…
-
Han møder dig i morgenrøden
Sådan var det for mig den morgen. Gåtur. Jeg gik og lyttede til en prædiken. Bad. Og jeg så den fede morgenrøde dekorere den klare morgenhimmel. Smukt. Gud. Ja, jeg kom til at tænke på, hvad Gud sagde til Job: “Har du nogen sinde beordret morgenen frem,ansvist morgenrøden dens plads,hvor den kan gribe fat i jordens kanter.”(Job 38,12-13) Morgenrøden er Guds! Her var jeg sammen med min Skaber! Med Gud. Så nær. Rødmen var både foran mig og bag mig. Hans skrift på himlen. Åh, så dejligt at begynde dagen med at møde ham derude!
Du vil muligvis også synes om
“Men”
Fra sabbat til sabbat lige ind i evigheden!
Jesus voksede i forståelsen af, at han var Guds Søn
-
Hun fik en krumme – tænk for et brød!
Den hedenske kvinde havde virkelig tro. Hun tog imod invitationen ‘mellem linjerne’, hvor en anden måske ville have været gået… Hun havde hørt om Jesus. Nu var han i hendes egn. Og hun kom for at få sin datter helbredt. Jesus svarede hende: “Lad først børnene blive mætte,” og når noget er først, kommer der jo også noget efter. Jesus forsatte: “For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde,” (Mark 7,27). Ordet Jesus bruger for ‘hunde’ er ‘kynarion’, og det er et ord for hunde, der hører til i hjemmet. Og kvinden svarer Jesus: “Herre, de små hunde under bordet æder da…
-
Han fortalte mig, at jeg er hans øjesten
Åh nej. Jeg var på ferie – alt var godt – men så drillede kontaktlinsen i det ene øje… Måske vind i øjet derude, måske et hår, jeg rørte med min hånd – og hvor var nu linsen? Jeg så ikke klart, så den sad tydeligvis ikke, hvor den skulle i al fald. Men det føltes også lidt mærkeligt og ubehageligt i øjet – så var den mon der et sted? Pyha. Jeg var udfordret. Det var svært. Jeg følte mig ærlig talt hjælpeløs og meget lille. Gud, du som ved, hvor mange hår jeg har på hovedet; du ved, hvor min kontaktlinse er. Vil du hjælpe mig? Min mand…
Du vil muligvis også synes om
Nærhed – som et kys fra Gud
Det blev ikke selvmord – men et liv, jeg takker Gud for!
Vor Fader
-
Med Gud ind i en svær relation
Gud.Gud vær her i denne svære relation.Gud, tak at du er her lige nu. “Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”Tak, min kære Gud, at det er dig, der er min glæde! Så jeg fyldes af glæde hos dig – og ikke er afhængig af, hvordan det går i denne relation for at være glad. Fordi jeg også kan træde ind i samværet fyldt af din glæde – og ja, det er bare et overskud at komme med. “Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.”Jesus, lad din tilstedeværelse fylde mit udtryk. Når jeg er sammen med ham/hende, hvor det menneskeligt set er så…
Du vil muligvis også synes om
Gud, fjern sløret – så jeg må se dig!
Plads til det hele
Intet uden ham, med ham følger alt
-
Stilhed for hans ansigt
Morgen. Stilhed. Alene sammen med ham. Jeg trænger det – hver morgen. Jeg længes efter ham – hver morgen. Fællesskab med mennesker er en rig velsignelse! Jeg elsker at være sammen. Jeg elsker interaktionen. Jeg elsker at høre til, dele, lytte, være sammen. Er taknemmelig for alle gode stunder med hinanden. Og så trænger jeg igen til at komme ‘hjem’ og blive fyldt op af ham. Nogle gange oplever jeg, at jeg i meget stærk grad længes efter stilheden med ham efter al det glædesfyldte med hinanden. Så jeg relaterer til David: “Jeg siger til Herren: ‘Du er min herre, ingen anden end du er min lykke’ “ (Sl 16,2).…
-
Herlige ting fra ham til dig
Det var en dejlig dag. Sabbat. Vi var i kirke på ferie. En kirke, som vi har været i mange gange efterhånden. Ja, og mange gange har jeg takket Gud for det verdensomspændende fællesskab, som jeg er en del af – kirke hjemme, kirke ude – altid et sted, jeg hører til – altid mennesker, som favner og inviterer ind – relationer. Denne sabbat var der først fællesspisning i det fri. Herefter var vi inviteret hjem til nogen, som det viste sig, vi havde mange snitflader med. Dagen sluttede med sang, læsning fra Bibelen, bøn. En dejlig dag gled over i en hyggelig tur ‘hjem’ til vores feriebolig. På sengekanten…
Du vil muligvis også synes om
Mit meste er mit mindste
Efter lang tid… endelig… han mættede mig!
Er du en kvitter?
