At være elsket

Har du hørt det fantastiske?

Der var virkelig mange historier at fortælle om Jesus!

Når han underviste, så blev folk “slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed” (Mark 1,22). Ja! For det var jo et møde med Gud – Gud i menneske! Ord direkte fra himlen. Levende.

Jesus rørte den enkelte. Deres tanker. Håb. Liv. Glæde. Mening. Og han rørte deres kroppe. Tilgivelse. Fred. Helbredelse.

Har du hørt det? Jeg kan også fortælle mange historier… om Jesus, som rører mit liv. Han har løftet mit blik, når jeg var ked af det – og givet mig glæde. Han har vist mig mening, når jeg var tom. Han er her, og gør sit ord levende i mit sind.

Jeg læser lidt mere fra Markus: “kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde” (Mark 3,8).

Det er virkelig værd at komme for! For det er intet mindre end fantastisk! Kom! Kom hver dag og bliv fyldt op sammen med ham igen. … Han elsker dig højt – og glæder sig over hver gang, du kommer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *