Ham og dig.Han gør forskel i dit liv.Sådan som du mødte ham, går du ikke videre. Åh, du ser på dit eget liv – og alt ligesom skrider: “Når jeg sagde: Min fod vakler…”Så var han der, og der skete noget andet: “så støttede din trofasthed mig, Herre.” Og du vaklede ikke! Eller når du overhovedet ikke kunne rumme… “Når urolige tanker tog til i mit indre…”Så var han der igen, og “så gjorde din trøst mig glad.” (Sl 94,18-19). Han gør det i dit liv. Han er der for dig.Oplevelsen af, at det hele er ved at vælte – erstattes af glæde og fred. Tak, elskede Jesus!

“Gud er kærlighed” (1 Joh 16). Og egentlig er de tre ord nok til at beskrive det. … Og så alligevel ikke – for vi lever i en verden, hvor så meget ikke er det, det giver sig ud for at være. Men Gud er kærlighed! Ægte kærlighed. Han elsker dig så højt, og han ønsker, at du skal opleve den livgivende, glædesfyldte kærlighed, som har ham som kilde. Og – det ligger i denne forunderlige opgave, som Jesus gav sine disciple: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Matt 28,19). Fællesskabet! Kærlighedsfællesskabet! Faderen, Sønnen og…

Måske var du med i går… det var så bittert! Men Gud ske tak og lov, så blev vandet friskt – og israelitterne døde ikke af tørst. Herfra gik de videre – og jeg synes bare, at du skal vide, hvor israelitterne så kom hen: “Så kom de til Elim. Dér var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet” (2 Mos 15,27). Elim var en oase. En oase i ørkenen. Et sted med hvile, fred, lykke. Alt det modsatte af det bitre vand. Ja. Gud formår at lede dig til en oase. Et sted med lægedom og glæde. Et sted så langt så langt fra det…

Livet var ulideligt. Bittert. No’omi havde været sulten. Var rejst. Havde mistet. Turen hjem til Betlehem havde sikkert været smertefuld. Men målet blev nået. Kvinderne så hende: “Det er jo No’omi!” (Ruth 1,19). Og No’omi betyder den yndige eller den venlige. Men No’omi følte sig hverken yndig eller venlig. Hun var bitter. “Kald mig ikke No’omi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem” (vers 20-21). Og Mara betyder den bitre. Åh. Mara. No’omi kender endnu ikke den fulde historie – at om lidt får Ruth Boaz, løseren der får No’omis slægt på…

Ja, engang i en tryg have. Sammen med Gud. Ansigt til ansigt. Men så gik det galt. De syndede. Og synd er oprør mod Gud. At ville sit eget. Ikke hans. De blev sendt ud af haven. Edens have. Hjemmet. Stedet, hvor Gud havde mødt dem. Siden har vi været ude. Udenfor plan A. I fuld gang med plan B heldigvis. Stadig Guds plan nemlig. Og Gud har aldrig været væk. Selvom de – og vi – ikke kan gå hen til ham som før. Nu taler Gud ikke direkte med os. Men i billeder. Gennem historier. Vi ser ham, når han agerer i andre menneskers liv. Således kan vi…

Men to fortabte sønner forsøgte. Den yngste: “Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere” (Luk 15,18-19). Han kendte sin far som en kærlig mand. Nu ville han lave en kontrakt om at få kærligheden som daglejer – for han fortjente den ikke som søn. Den ældste: “Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne fæste med mine venner” (vers 29). Han forventede sin fars kærlighed med afsæt i sine…

Sådan begynder den lille historie om Jesus, der møder enken fra Nain og opvækker hendes søn til live igen: “Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham” (Luk 7,11). Om et øjeblik ser Jesus det, som fortælleren allerede har fortalt os: “Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende” (vers 12). Så – nu ser Jesus det: “Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: ‘Græd ikke!’ “ (vers 13). Herren…

Åh. Johannes Døberen var lige lidt forbavset. Modvillig. Jesus kom for at blive døbt, men han havde jo ikke brug for at blive døbt, for han havde ikke syndet. Johannes sagde: ” ‘Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?’ Men Jesus svarede ham: ‘Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed’ “ (Matt 3,14-15). Jesus blev døbt som et forbillede for dig og mig. Og som Gud sagde til Jesus, siger han derfor også til os: “Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!” (Mark 1,11). Gud siger til dig: Du er min elskede! Min elskede søn eller…

Kærlighed. Kærlighed til dig gjorde, at Jesus kom til denne verden. Ja, det er ikke en abstrakt kærlighed – men kærlighed til den enkelte: Til dig! Han så. Han ser. Dig. Alt det, som er svært i dit liv – og han længes efter at favne dig i kærlighed, røre dig med sin helende hænder, løfte dig op, give dig styrke, sætte dig fri – gå med dig hånd i hånd, fordi han elsker dig så højt. Derfor kom han. Kærlighed. Han længes efter at give dig mere kærlighed. Her og nu fred, tryghed og glæde. Hver dag. Ja, så du fyldes af hans stærke kærlighed og møder alt andet…

Forunderligt, min kære Gud – ud af mørkets dal, næret ved dit måltid og helet af din olie, ja, mit bæger er fyldt til overflod, i sandhed, din: “Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever” (Sl 23,6). Men hvad så, hvis der kommer mørke på min vej igen? Hvad så, Gud? Så kan jeg stadig have tillid til: Også i det svære, Gud? Ja! Ikke mindst i det svære! Når byrden er tung, er det endnu mere lettende, at den bliver løftet. Når himlen er mørk, ser vi stjernerne endnu tydeligere. Når alt er umuligt, møder hans mirakel os så overbevisende. Læs salme 23