Og hvem-som-helst har valget, om de vil sige ‘ja’ eller ‘nej’ til Jesus. Jeg var altså i forbøn for en, som ikke tror på Gud og også er i modstand mod Gud. Jeg bad Gud om noget fra Bibelen, som jeg kunne bede ind i for vedkommende. Og jeg fik dette fra Romerne 5,5-10 som er vildt stærk – og som hjalp mig til at bede med langt større overbevisning om, hvad Gud faktisk gør – ja, for hver eneste af os. Tak, min kære Gud! Tak at du satte fjendskab til synden i mit hjerte, så jeg vil dig! Jeg beder dig, kom til hende/ham der ligger på mit…

Jeg lagde mærke til dette ordsprog: “At lægge tøjet en kold dag,eddike på et sår:at synge festsange med trist hjerte.”(Ord 25,20) Og så går mine tanker tilbage til julen. Sådanne højtider indeholder så meget – af både glæden og smerten. Familieglæde, juleglæde, fred, hygge – og når man møder det så stærkt, eller det der skulle have været så stærkt – så mærker man så stærkt savnet over det, der ikke er. Nøgenheden råber pludselig så højt, fordi ens sårbarhed kommer frem, når festen ikke er helt fest. Kulden bider, når man ikke har tøj på. Ens eget sår rives måske endda lidt op, eller nu mærker man bare, at…

Det var faren, der kom med sin søn til Jesus. Han kunne ikke selv. Og Jesus sendte den urene ånd ud af drengen: “Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død” (Mark 9,26). Det er omsorgsfuldt af faren, faren, som selv kæmpede med sin tro – eller vantro: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (vers 24), havde han råbt. Og det er er stort, at Jesus havde magten til at sende den urene ånd ud. Men hvad med drengen? Han lå der, som død. På jorden. “Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op” (vers 27). Denne…

Sådan landede min sidste juleferie: Vi kom ikke til Finland til familie, som planlagt – vi var begge sløje, så det gik ikke. Aftenen var kommet, hvor beslutningen måtte træffes. Åh, hvor var jeg ked af det – samtidig med en vis lettelse, da jeg tydeligt mærkede, at jeg ikke magtede (dagen efter viste det sig, at det var kold lungebetændelse), og også i tillid til at så havde Gud en anden gave til mig. Den efterfølgende nat vågnede jeg. Ked af det. Havde svært ved at sove. Og som jeg lå der i sengen, begyndte jeg på Fadervor. Jeg nåede ikke længere end til: “Vor Fader” (Matt 6,9). Min…

Salme 136 og vers 1: “Tak Herren, for han er god,hans trofasthed varer til evig tid.” Og så står der ellers i hver anden sætning i salmen: “Hans trofasthed varer til evig tid” – og det er ikke småting, det handler om! Tænk bare, hvis det var dit liv, det handlede om. “Han, som alene gør undere, hans trofasthed varer til evig tid” (vers 4). Næh, undere er ikke noget, Gud bare gjorde en gang, og så var det ‘overstået’. Gud gør stadig undere – i dag – måske flere, end vi er klar over… Til evig tid bruger han sin guddomsmagt ind i vores verden og liv. “Han kløvede…

Jeg havde gang i farveblyanterne og malebogen. Det blev fint. Jeg nød at se, hvordan de tre farver, jeg havde valgt, virkede sammen, og hvordan jeg kunne bruge dem på forskellige måder. (Se billedet). Det blev sengetid. Jeg lagde det fra mig. Sad og kiggede på det, jeg allerede havde lavet. Glædede mig til at se, hvordan det ville se ud, når jeg fik malet noget mere. Ja, jeg glædede virkelig til at komme tilbage. Og jeg kom til at tænke på Gud. Gud, der har givet mig den skaberglæde. Ja, ikke at skabe ud af intet som han gjorde, men skaberglæden ved at bruge alt det, han har skabt.…

Jeg blev mindet om det i november-december – mange nætter med voldsom hoste, så jeg ikke sov ret meget. Og i tillæg ømme hostemuskler, der skabte uro i nætterne, da hosten var aftaget. Pyha, jeg blev mega-flad. Ja, det føltes faktisk, som om det var svært at komme ovenpå. Som om, det var umuligt at blive rask, hvis ikke hele mit system fik mere hvile. Kan du ikke mærke dig ind i det? Du har sikkert prøvet noget lignende. Og en morgen ved min morgenandagt, tænkte jeg på, at jeg er skabt til at hvile først. Mennesket blev skabt fredag, og den første dag herefter var sabbatten, hviledagen. Åh, som…

Det var mørkt. Det var vådt. Det var vinter. Egentlig en hel almindelig morgen, hvor hun var på vej på arbejde. Og så alligevel. Hun besluttede, at hun ville tage en taxa fra banegården til sit arbejdssted for ikke at blive så våd og kold. Kære far, sagde hun stille indeni, lad der være en taxa til mig… Hun kom hen til opmarchområdet for de mange taxaer. Der holdt én. Og den var ledig! Glad hoppede hun ind med tak i sindet. Chaufføren var tidligt på den, fortalte han. Ja, egentlig plejede han først at møde en time senere – til specialkørsel. Men af en eller anden grund var han…

Som kristen? “Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (Joh 8,36). Virker det? Hvad nu hvis det ikke virker? Der var en gang et slavefolk, som Gud førte ud af Egypten. Gud var faktisk klar til, at folket ret hurtigt blev ført ind i Kanaans land – men det var folket ikke. Så – det tog 40 år. Frigørelsen var en proces. Pyha. 40 år! Jeg orker det ikke! – Kan jeg allerede mærke, at du tænker. Rolig nu. Frigørelsen er også et mirakel. Miraklet, at Jesus tager dig i hånden! Nu. Miraklerne undervejs. Skridtene hvor du lærer at give ham din tillid. Ja, og…

Intet menneske fødes troende. Ved hver troende generations død er der risiko for, at troen uddør. Nå – det var noget barskt?! Og her kommer de troendes ansvar ind: Vi er kaldet til at oversætte troen på en relevant måde til næste generation. Sådan sagde Gud, at Moses skulle sige til israelitterne: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.  Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,  og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i…