-
Gud selv giver dig tøj på – først og sidst
Lige efter syndefaldet gjorde han det: “Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på” (1 Mos 3,21). Og til sidst: “de fik hver givet en hvid klædning” (Åb 6,11). Ja, det er som den fortabte søn, som kom hjem, og faderen tager imod ham med åbne arme og siger: “Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på” (Luk 15,22). Et dyr måtte dø for at Gud kunne lave skindtøjet – og Jesus måtte dø, for at syndere kunne få en hvid klædning på i stedet for deres egne snavsede klæder: “Da sagde englen til dem, der stod foran ham:…
-
Altid kærlighed – altid brød
Igen rørte Gud mig igennem ordene: “Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13,1). Altid evigt elsket af Jesus! Han udstrålede den kærlighed, lige inden han gik sin korsfæstelse i møde. Han var fyldt af omsorg for dem – disciplene – som han elskede – og som han havde levet for og ville dø for! Det var lige inden nadveren – fodtvætningen, hvor han bøjede sig ned og vaskede deres fødder; brødet og vinen som symboliserede, at han ville blive brudt for alle mennesker til alle tider. Også dig elsker han indtil det sidste! Hele dit liv er du elsket.…
-
Gud leder dig – ét skridt ad gangen
Sådan var det for Abraham. Sådan sagde Gud, da han kaldte Abraham: “Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig” (1 Mos 12,1). Til landet, som Gud ville vise ham… Senere. Ikke nu. Abraham fik ikke det hele på én gang. Han fik blot at vide, hvad han skulle gøre – nu. Og så ville Gud folde det næste skridt ud – senere – når han havde brug for det. Men han fik løftet nu: Jeg vil vise dig! Og sådan står løftet til dig nu. Gud vil også lede dig – ét skridt ad gangen. Han slipper dig…
-
Så enkelt – gå sammen med Gud
Nogle gange kan vi mennesker komplicere ting – og i virkeligheden er det måske så enkelt: Bare at være sammen med Gud igennem dagen. Det fandt jeg i Mika 6,8. Men i en engelsk Bibel (NKJV) – så derfor får du den lige fra en gammel dansk oversættelse fra 1871, da ordlyden ligger tættere på den engelske: “Han har kundgjort dig, o Menneske!hvad godt er,og hvad Herren kræver af dig:Kun det at gøre Retog at elske Miskundhedog at vandre ydmygelig med din Gud.” Tre ting: Sammen med Gud – hans visdom til at gøre ret. Sammen med Gud – hans kærlighed i dit liv, så du kan elske andre. Sammen…
-
Sammen med ham mangler du ikke noget
Jeg stoppede op ved verset: “Så sagde han til dem: ‘Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?’ ‘Nej, ingenting,’ svarede de” (Luk 22,35). Når du udsendes af ham, behøver du ikke have noget selv. Ja, uanset hvad du selv har – eller ikke har – så kan Gud bruge dig. Det handler nemlig ikke om, hvad du kan – det handler om, hvad han kan gøre i dit liv. Det samme gælder, om du lige nu mærker din magtesløshed… Nænsomt siger han til dig: Jeg er nok! De manglede ingenting. Sammen med ham kommer du ikke til at mangle nogen ting!
-
Giv generøst – det kommer tilbage
Sådan siger den vise mand til dig: “Kast dit brød på vandet,du finder det igen efter lang tid.”(Præd 11,1) Giv. Brug dig selv. Vær ikke bange for at give – uden du ved, hvad der kommer ud af det. Vær gavmild og risikovillig – uden at kunne kontrollere det. Spørg Gud, om det er hans løfte til dig – at giver du generøst – så giver han dig endnu mere at give af. Giv ikke op selvom noget af det, du giver, ikke ser ud til at bære frugt med det samme. Over tid vil du måske opleve, at det faktisk er som om, at du får mere, end du…
-
Er du klar til mere af Guds kraft?
Åh ja, selvfølgelig! For hvad er stærkere, end det som Paulus fortæller i sit vidnesbyrd: “Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft” (1 Kor 2,3-5). Drøm ikke om, at du skal ‘være noget’, for at Gud kan bruge dig. Fokusér ikke på, at du skal blive dygtig – men fokusér på at være sammen med Jesus. Det er der, det sker! Sammen med ham vil du blive fyldt af ham! Og hvad…
-
Er han nok for dig?
Paulus havde været der. Stedet, hvor han havde alt det, som et menneske kan drømme om – for at ‘være noget’. Men så mødte han Jesus. Og nu skriver han: “Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,1-2). Jesus var nok for ham. At være i Jesus’ kærlighed var alt, hvad han behøvede. Åh nej, han skulle ikke overbevise andre om noget ved sin dygtighed. Han skulle ikke lære dem, at de kunne klare deres liv…
-
Det rører – når det er sagt til dig personligt
Ja, her kommer jeg til Gud for en morgenstund med ham. Jeg tænker på, at han gerne vil tale til mig personligt igennem ordet. At han faktisk har inspireret til Bibelen, fordi han gerne vil røre hver eneste af os. Han er ved din side, når du læser ordet! Så du kan få erfaringen, at han rører dig! “Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os” (Luk 24,32). Denne morgen bad jeg Gud om at tale til mig – og disse to vers rørte mit hjerte: “Overgiv din vej til Herren,stol på ham, så griber han ind.” “Det er Herren,…
-
Som Noas ark – i Herrens hænder
Tænk på det – i beskrivelsen til Noa, da han skulle bygge arken, står der (1 Mos 6,14-16): Vi ved naturligvis ikke, hvor meget Gud ellers har sagt til Noa om arken. Men læg lige mærke til: der står ikke noget om et styrrum. Ikke noget om ror eller rat. Ikke noget om sejl eller motor. Og i øvrigt står der, at “Herren lukkede efter ham” (1 Mos 7,16), da tiden var inden til det. Måske er det bare sådan, det er i livets storme – at det ikke er os, der er ved roret – det tager Gud sig af. Stop op og tænk lidt mere over det. Bed…





























