Elsket af Ham

Så læste jeg i Lukasevangeliet. Jeg blev betaget af, hvordan det er Gud, der kommer til mig! Fordi han har gjort. Fordi han gør. Se her: “de store ting, der er fuldbyrdede i vor tid”“overleveret til os”(Luk 1,1.2) Det er historien om Jesus, som han skal til at fortælle. En historie, som har fået flere og flere kapitler lige siden. Fuld af ting der menneskeligt set var helt umulige. Fuld af en kærlighed så stor, som vi ikke vidste fandtes. Fuld af nåde, af glæde, af fred. Og den historie taler ind i dit liv! De store ting, som Jesus har gjort – har betydning for dig! Nu! Han omsætter…

Vil du leve? Så må du få noget at leve af. Min far havde meget omsorg for, om jeg nu havde det godt, og det kom sig også til udtryk i spørgsmålet: Får du nu nok at leve af? Og ja, det har jeg heldigvis altid fået. I Bibelen har mad også en åndelig betydning. Jesus siger om sig selv: “Jeg er livets brød” (Joh 6,35). Og i det hele taget havde alt, hvad han gjorde, til hensigt at røre ved det, der var større – det han var kommet for: At elske og frelse, at mennesker skulle omvende sig og tage imod det evige liv. Jeg har nogle gange…

Peter havde oplevet det! Derfor er han ikke i tvivl, når han siger: “Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke” (2 Pet 1,3). Okay: ALT! Det er ikke så lidt. Det omfatter virkelig ALT i dit liv! Og det er altså GUD, du står overfor. Gud, Skaberen af himlen og jorden. Gud den almægtige. Og ham havde Peter set – LIVE. Guddommelig kraft LIVE. Fire eksempler lige efter hinanden, hvor Peter var der og så det ske: Peter så det ske! Streg det under i din bibel, så du også ser…

Det er så fantastisk, som der står: Om kvinden med blødninger som kom til Jesus: “For hun tænkte: ‘Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.’ Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen” (Mark 5,28-29). Om Jesus: “Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham” (vers 30). Det her sker i virkeligheden: Når der sker noget hos os – sker der noget hos Gud. Når vi beder – sker der noget hos Jesus. Når vi modtager bønnesvar – så har Jesus og englene gjort noget. Ja, selvfølgelig… Men, det blev bare…

Ja, det står der faktisk, at de gjorde. Først ham. Så hende. Han var far. Hans datter var syg. Meget syg. Og han var virkelig bange. Bange for døden. Måske også bange for livet – uden. Så han havde opsøgt Jesus: “Og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: ‘Min datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.’ Så gik Jesus med ham.” (Mark 5,22-24). Også hun var kommet til Jesus. Men hun sagde ikke noget. Hun ville være skjult. Hun rørte. Og med det samme mærkede hun, at hun blev…

“Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham” (Mark 5,21). Gud Fader ledte Jesus. Dag for dag. Det var ikke tilfældigt, at Jesus kom over til den anden side af søen den dag. Der var mennesker, som havde brug for ham. Det var ikke blot ‘skaren’. Men Jairus’ tolvårige datter var meget syg, og faderens hjerte blødte for hende. Og en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, kom lige præcis den dag. Måske havde Faderen allerede åbenbaret det for ham? Måske var det endnu kun Faderen, som kendte til det? En åbenbaring skridt for skridt. En…

“Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne” (ApG 1,9). Tiden var kommet. Jesus tog tilbage til himmelen. Han var kommet fra himmel til jord – for vores frelse. Han tog til himlen “for at gøre en plads rede for jer” (Joh 14,2) – for os, for dig! Stadig fokus på vores frelse. Og hvad var det så, han havde sagt, lige inden han blev opløftet? At “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner” (ApG 1,8). Helligånden blev sendt ned, ja “de blev alle fyldt af Helligånden,…

Den unge prins Absalom var indædt vred og planlagde kynisk, hvordan han kunne mindske folkets loyalitet overfor sin far kong David. Han stillede sig på vejen, hvor folk kom for at få deres retssag afgjort hos kongen, og så sagde han til dem: ” ‘Din sag er god og rigtig, men hos kongen finder du ingen lydhørhed.’ Og Absalom føjede til: ‘Gid man ville gøre mig til dommer her i landet; så skulle jeg skaffe enhver, der kom for at få sit sag afgjort, sin ret’ “ (2 Sam 15,3-4). “På den måde sjal han deres hjerte” (vers 6). Og oprøret lykkedes. David valgte at flygte, så Jerusalems indbyggere ikke…