Elsket af Ham

Jeg elsker det, som Paulus skriver her: “Tænker I anderledes på noget punkt,så vil Gud åbenbare også det for jer;blot skal vi blive i det spor,vi er kommet ind på.”(Fil 3,15-16) Tænker kristne ens om alt? Kan vi stole på, at Gud åbenbarer sig også for anderledes kristne end os selv? Er der noget, vi som forskelligt tænkende kristne tænker ens om? Kan vi vokse sammen, når vi går i det spor, som Gud har lagt ud for os? Vil vi måske tilmed kunne lære noget af hinanden? Et smukt, smukt vers, synes jeg! Jesus sagde til os: “Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.Som jeg har…

Var han? Dygtig var han i al fald. Pligtopfyldende. Grundig. En, der altid gjorde det rigtige på det rigtige tidspunkt. Han siger om sig selv: “Jeg har tjente dig i mange år” – “Jeg har aldrig overtrådt et eneste af dine bud” (Luk 15,29). Men han var sur. Vred over faderens kærlighed til hans kropumulige lillebror. Vred over festen for umuliussen, der kom hjem efter at have forlist alting. Så nu ville han ikke med til festen. Han havde ret til at være sur. Det var uretfærdigt. Han havde aldrig fået, hvad han fortjente! Ikke så meget som en fest – ikke en gang et kid. Tilfreds var han slet…

Vi ville vel nok sige, at han gik i hundene. Men historien handlede om ham og svinene: “Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget” (Luk 15,15-16). Der var han, efter at han havde mistet alt. Nej, og så alligevel ikke. Det vigtigste havde han stadig: Sin faders kærlighed! Og med afsæt i faderens kærlighed fik han et helt nyt liv. Fordi faderen stadig havde mere at give ham – selvom han havde kastet alt det,…

På FB ser jeg billeder, hvor bedstemødre stolt viser deres børnebørn, farfar med første barnebarn, mødre der beskriver deres børn som deres guld, atter andre der mindes deres afdøde mor med stor kærlighed, eller nogen der fortæller at deres forældre ville have været gift så mange år i dag, hvis de havde levet, fejringer af eksamener og bryllupper med glæde og hjerter. En masse dejlige øjeblikke nu – eller i mindebogen. Sødmen ved familiekærlighed. En stor glæde. Noget af det, der gør det meningsfuldt at leve. Jeg kender det. Jeg nyder min familie. Jeg føler mig altid taknemmelig, når vi er sammen. Det er jo ikke bare en selvfølge… “Nu…