Ensom – men så var der de andre syndere!

Hun var ensom. Det smertede mig at høre hendes historie. Som et sort får… hvor alt var gået galt… mennesker imellem. Og det gjorde SÅ ondt. Der var ligesom ingen udsigt til forandring. Bare ensomheden. Og følelsen af svigt. Svigtet af mennesker… Og desværre også følelsen af at være svigtet af Gud…

For hvor er Gud lige nu? I din smerte… I svigtene… I de mørke følelser og dage som er ved at æde dig…

Åbn gardinet fra dit mørke sinds vindue en lille smule… kig ud…

Du ser en helt almindelig mand. Han sidder sammen med en gruppe mennesker. Du kigger nærmere. Det er i grunden en mærkelig gruppe, konstaterer du. Nogle ser lidt forhutlede ud… Nogle ligner misbrugere igennem mange år… Men så er der også nogle mænd med dyre ringe på fingrene og virkelig flot tøj… Ja, og en særdeles pæn kvinde med et særligt glansfuldt udtryk i øjnene… Det er bestemt ikke en gruppe, som du ville forvente at se sammen…

Det er den “almindelige mand”, som taler. Der er noget varmt over ham. Selvom gruppen er så “interessant”, er det på en eller anden måde ham, som dine øjne bliver ved at komme tilbage til… Ja, han drager – måske har du aldrig rigtig vidst, hvad det ord betød – ja, måske knap nok troet på, at det at “drage” virkelig eksisterer… Nu ved du, at det gør det! For han DRAGER virkelig! … Han ser enormt behagelig ud…

… du kigger rundt på de andre i gruppen. Ja, de bekræfter dit indtryk af ham. De ser ud til, at de kan lide hans selskab. De er glade, afslappede – ja, fredfyldte faktisk. Det er sjældent at se en hel gruppe, hvor alle ser så veltilpasse ud… de fleste grupper du kender, indeholder altid nogle triste elementer iblandt – eller dem (der lige som dig selv nogle gange) virker så polerede på overfladen, at det uægte nærmest råber igennem lakken… Men… ikke her…

Du er ikke den eneste, som kigger… og nu hører du pludselig nogle spidse stemmer, som kommenterer det, du ser: “Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?” (Mark 2,16), lyder det skarpt.

Netop! Det er en gruppe omkring Jesus, du ser. Og Jesus svarer mildt: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere” (vers 17).

Du ved det allerede: Der er ingen syge i den gruppe! Knap nok syndere? Jo, jo, du har da hørt om syndere – men nu har du set noget mere… sammen Jesus, så er de dækket af hans retfærdighed! Deres fortid eller liv i øvrigt betyder ingenting… næh, for du kan jo se, hvordan de blomstrer og folder sig ud sammen med ham, der elsker dem så højt!

Han kalder dig for at elske dig… og jeg ved, at du vil elske at være med i gruppen omkring Jesus – sammen med mig – elsket af ham! Det er det bedste sted at være!

Træk gardinet helt fra – så du kan se endnu mere – og så lyset kan komme helt ind til dig! Sammen med Jesus og sammen med andre syndere – så er du ikke ensom mere! Du er favnet i kærlighed!

Skriv et svar