Jeg åbnede en yderlomme i min rygsæk – og smilede: Der lå en lille pakke rosiner. En ven havde givet mig dem – og nu huskede jeg vores tid sammen – og at han havde givet mig dem. Jeg smilede igen: Vi havde været sammen til et oplæg om at være til velsignelse for nogen – og nu blev denne lille pakke rosiner til velsignelse for mig. Jeg blev glad. Fyldt med gode minder. Fyldt med taknemmelighed over gode venskaber. Fyldt med glæde over alle de velsignelser, der tilflyder mig hele tiden. Og – der skal jo egentlig så lidt til! Bare en lille pakke rosiner. Har du givet kærlige…

Visdom kommer fra Gud, og vi behøver aldrig at tvivle på, at han gerne vil give os sin visdom. Ja, han siger det så stærkt: “Visdommen råber på gaden,hun løfter sin røst på torvene,oppe fra murene råber hun,ved indgangen til byportene tager hun til orde:Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed?Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab?Vend jer til min retledning,så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord.”(Ord 1,20-23) Så – denne indsigt tager vi med os ind i det næste vers: “Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik” (Kol 4,5). Og dem ‘udenfor’…

Sådan siger den vise mand til dig: “Kast dit brød på vandet,du finder det igen efter lang tid.”(Præd 11,1) Giv. Brug dig selv. Vær ikke bange for at give – uden du ved, hvad der kommer ud af det. Vær gavmild og risikovillig – uden at kunne kontrollere det. Spørg Gud, om det er hans løfte til dig – at giver du generøst – så giver han dig endnu mere at give af. Giv ikke op selvom noget af det, du giver, ikke ser ud til at bære frugt med det samme. Over tid vil du måske opleve, at det faktisk er som om, at du får mere, end du…

“Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores” (2 Kor 4,7). Og hvad er det så for en skat? “For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: ‘Af mørke skal lys skinne frem,’ han har ladet et skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt” (vers 5-6). Vores skat er Jesus – og han fylder vores hjerter med lys. Dit eget, mørke hjerte – bliver fyldt med hans lys. Et skrøbeligt lerkar – fyldt med lys. Se…

Pyha, en skrækkelig historie som du ikke ville have lyst til at være centrum i. Job mister alt. Hans ‘venner’, som kommer for at ‘trøste’ ham – anklager ham i virkeligheden. Pyha. Det må føles så uretfærdigt! Uretfærdigt! Og uretfærdighed er noget af det sværeste at være i. Vred og magtesløs kan man blive. Og så kommer vi til det sidste kapitel i bogen. Efter Gud har svaret Job – egentlig uden at svare ham, men han har åbenbaret sin herlighed for Job – så sætter Gud tingene på plads og fortæller, at vennerne var på totalt gal vej med deres uretfærdige anklager. Og Gud siger: “Så skal min tjener…

Paulus troede på Gud, og han var i gang med den opgave, som Gud havde givet ham. Nu var han på vej til Rom. Som fange. Det blev storm. Voldsom storm. “Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begynde de næste dag at kaste last over bord. Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud. I flere dage sås hverken sol eller stjerner, og det var stadig hårdt vejr. Til sidst svandt ethvert håb om vores redning” (ApG 27,18-20). Jeg fortalte i stykket Når du er hårdt presset af stormen, at Gud sagde til mit hjerte, at livets storme tjener til, at jeg kaster alt andet over bord end…

Sodoma og Gomorra var nået til grænsen: “Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide,” sagde Gud (1 Mos 18,21). Abraham gik i forbøn. Han havde nok sin nevø Lot og hans familie i tanke. De retfærdige. Og at hele stedet kunne tilgives – for de retfærdiges skyld. Og Gud sagde ja: “For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den” (vers 32). Men der var ikke ti. Og Gud ville redde Lot og hans…

Moses var dødsdømt fra start. Farao havde nemlig sagt følgende: “Når I forløser hebræerkvinderne, skal I holde øje med de to sten; er det en dreng, skal I dræbe ham, er det en pige, kan hun få lov at leve” (2 Mos 1,16). Etnisk udrensning. Israelitterne var blevet for mange. “Men jordmødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad egypterkongen havde befalet dem; de lod drengene leve” (vers 17). Det var tro. Så foretog Farao næste træk: “Men Farao befalede hele sit folk: ‘Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve’ “ (vers 22). Men også her, var der troende kvinder,…

At være kristen er ikke bare ord. Det er levede liv. Tro leves i livet. Kærlighed udleves i virkeligheden. Så forbøn må også favne de virkelige liv. Som denne forbøn, som Paulus og Timotheus beder for de troende i Kolossæ. “Derfor har vi heller ikke,siden den dag vi hørte om det,holdt op med at bede for jer.Vi beder om,at I med al visdom og åndelig indsigtmå få kundskab om Guds vilje,så I kan leve, som Herren vil det,på alle måder ham til behag,og bære frugt med alle gode gerninger,vokse i kundskab om Gudog styrkes med al kraft ved hans herlige magttil al udholdenhed og tålmodighed.”(Kol 1,9-11) Forbøn om at de…