Måske var du med i går, da vi kiggede på Fadervor – virkelig som bønnen fra barnet til sin far. Om denne far siger Jesus: “Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det” (Matt 6,8). Ja, selvfølgelig… med barnets tillid er jeg ikke forundret… Han elsker mig jo! Og min far kan alt! Han ved, at jeg bliver sulten igen…Hvad, der gør mig ked af det…Det, som jeg ikke kan overskue…Når noget provokerer mig…Usikkerheden…Frygten… Og det kunne ikke falde ham ind, at lade mig sejle i min egen sø. Aldrig. Ja, det er utroligt trygt at bede til en, som jeg ved er sådan……

Bønnen til min far. Den er så enkel. Så tillidsfuld. Vor Fader – grib mig! Sving mig en tur i luften… Jubii – min far kan alt!du, som er i himlene! – far, hvordan ser verden ud derfra? Kan du se alt?Helliget blive dit navn – har vi ikke det samme efternavn, far?komme dit rige – yeah – jeg vil gerne være i alt det, som du har lavet!ske din vilje – det er godt, når min far bestemmer!som i himlen således også på jorden – wau, kan jeg opleve lidt af himlen her?! giv os i dag vort daglige brød – faaar, jeg er suuulteeenog forlad os vor skyld…

Jeg gribes lige af denne lille ord-detalje – en pointe i virkeligheden, der handler om – at det ikke handler om at være set af mennesker, men om at være set af Gud. Jep… og det er forløsende skønt at zoome ind på. For – at blive set af mennesker – det kan kræve noget af os selv… måske skal vi kæmpe for deres opmærksomhed, fortjene den, være gode nok, gøre noget interessant nok. Gud ser – uden vi gør noget som helst for det. Og når vi bliver set af mennesker – så aner vi ikke, om de ser det, vi ønsker, de skal se… og da slet ikke,…

For det første er det faktisk lidt bizart. Tænk, Jesus omtaler mennesker, som bare er religiøse, for at andre skal bemærke deres “godhed”. Men det virker ikke over for Gud. Han ser lige igennem det og ved godt, at det slet ikke har noget med ham at gøre: “Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene” (Matt 6,1). For det andet lyder det faktisk ret anstrengende. Tænk hele tiden at arbejde med at koreografere sit liv, så man gør ting på tidspunkter og på en måde, hvor…

Hvad nu, hvis du ikke elsker dig selv… Gider du så heller ikke, at andre elsker dig? Hvis du hader, så forventer du virkelig ikke at møde kærlighed retur. Hmm. Sætter vi os helt ind i at være sådan… påvirker det så, at møde kærlighed? Altså, påvirker det et menneske, om man virkelig møder ægte kærlighed? At man mærker, at man selv virkelig er elsket af en anden? Jesus sagde: “Elsk jeres fjender” (Matt 5,44). Jeg læste på et kirkeskilt i Canada: “Love you enemies and make them nuts” – frit oversat: Forvir dem ved at elske dem! JA! Jeg tror, det påvirker. Er der noget, der kan forandre et…

Ja, men hør lige en gang – det er virkelig radikalt og voldsomt: “Elsk jeres fjender” (Matt 5,44). Ja, men Jesus – hvorfor skal jeg det… de vil mig jo ikke… de ønsker ikke min kærlighed… jeg betyder ikke noget for dem… Desuden har jeg slet ikke lyst til at elske dem… hvorfor skal jeg elske dem, når de ikke elsker mig? … Jesus, jeg kan ikke… Argumenterne duer ikke overfor Jesus. Han fortsætter: “Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også” (vers 46). Næh, han ønsker ikke bare sådan en lille kærligheds-elite, hvor vi elsker os selv og hinanden…

Jesus forstod virkelig, hvad det handler om – lige ind i hjertes center… Ja, for hvem får ikke kvalme, hvis man møder en pæn facade og mærker selvretfærdigheden over at “være god” – og så samtidig hører grim tale mellem brødre? Eller ham, der leder i kirken, men snyder i samfundet? Eller hende, der beder og synger så ydmygt, men ikke tager sig tid til sine børn? Vi kalder det hykleri (berettiget eller uberettiget). Jesus kender hjerterne. Og derfor går han lige ind i hjertes center – og han fortæller, hvad hans bud virkelig betyder – for hjertets indstilling. Han siger ligesom: Ja, jeg satte en lov op, at du…

Da jeg læste Jesu ord: “Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven” (Matt 5,18) – tænkte jeg – nej, selvfølgelig ikke! Det værste ville dog være at leve, hvor der er lovløshed… Med lov skal land bygges! Og så måtte jeg google. Disse blev sagt i fortalen til Jyske Lov i marts 1241. Og der står flere interessante ting: men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov OG loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Jesus…