Den ene dag læser jeg, at Jesus siger: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,1-3). Jesus gør en plads klar til mig – og der skal vi en dag være sammen! Få dage efter læser jeg, at Johannes fortæller: “Og jeg hørte en høj røst…

Du husker det sikkert: “Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by” (Luk 2,1.3). Og din by, det er stedet, hvor du er født og kommer fra. Den tanke møder vi i salme 87. Først med en opremsning: “Jeg nævner Rahab og Babylon blandt dem, der kender mig, ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, dér er de født” (Sl 87 4). Ser du det: De er født i de forskellige byer. Men så kommer det særlige: “Men om Zion hedder det: Her er…

Ja: “Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart” (Sl 84,6). Og valfart – rejsen som pilgrim på vejen mod himlen – det er vel den, vi er på i denne verden. Men ikke alene. Nej, sammen med ham – i hans styrke. Og så kommer verset, jeg hæftede mig ved: “De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion” (vers 8). Fra kraft til kraft. Selvom der er gået lang tid. Selvom vi har været på vej i mange år. Selvom vi bliver ældre og ikke har det, vi havde, da vi var yngre. Alligevel:…

Stedet, hvor du ikke aner, hvordan du kommer videre. Thomas var der. Han havde hørt Jesus tale om, at han ville tage et andet sted hen. Det var forvirrende og skræmmende. Han forstod ikke. Heller ikke da Jesus sagde: “Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen” (Joh 14,4). Måske har du også været der. Du har hørt det hele. På en måde i hvert fald. Hørt til i en åndelig sammenhæng. Og så findes det der sted alligevel, hvor du ikke aner ud eller ind. Selvom du måske burde? Jesus svarer Thomas: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (vers 6). Og det forunderlige er, at det er…

Der er ikke noget nyt under himlen. At noget er fake er et kendt djævelsk greb. Tydeligt er det i selveste paradis: Slangen var ikke bare en almindelig slange, men en forklædt djævel. Siden har forekomsten af falske åndelige manifestationer været mange – og for at virke skal det jo ligne det ægte. Jeg tænkte over kontrasten mellem det falske og det sande på Karmels bjerg. Det falske: Ba’als profeter bad Ba’al om at svare med ild. Ja, de råbte og “snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men…

Når troen – abstrakt til tider, flyvsk måske – overhovedet giver mening – så er det fordi, troen har et totalt stabilt, fast grundlag, en fysisk historisk begivenhed, som er til at tage at føle på, og som man ikke kan komme uden om: JESUS! Paulus zoomer i sin forkyndelse ind på en bestemt begivenhed i Jesus’ liv: Hans opstandelse. “Men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom” (1 Kor 15,14). Ja! Hans samtidige havde oplevet Jesus. Der var forunderlige fortællinger, vidnesbyrd fra virkelige menneskers liv i massevis. Blinde som fik synet, døve som kunne høre igen, brød til mange og i tillæg…

Maria græd i sorg over, at Jesus var død, ja, over at hun havde mistet ham, som havde været hendes lys og glæde, siden han blev hendes frelser. Og nu, hvor hun er kommet ud til graven, så er Jesus der ikke! Graven er åben, og han er væk. Og nej, hun kommer ikke på, at han faktisk havde sagt, at han ville opstå. Da Jesus kommer til hende, lægger hun heller ikke mærke til, at det er ham – hun er optaget af den tomme grav, af sit problem, af sin sorg. Ja, “hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus” (Joh 20,14). Og…

Og du behøver ikke engang selv at finde på det hele… “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Kære Jesus, også denne dag skal jeg prioritere min tid. Det er svært. Så mange opgaver kalder. Der er så meget, jeg gerne vil. Jeg bliver revet af både det ene og det andet. Jeg kan næsten blive stresset, inden jeg får begyndt. Bare tanken… Men så læser jeg verset. Dine ord. Ja, dine ord til mig – for jeg hører, at jeg har brug for de ord. Jeg mærker ønsket om, at…

Jeg vil møde denne dag med tillid til Gud. “Stol på Gud af hele dit hjerte, tro ikke, at du kan klare det hele selv. Hav ham altid med dig, der hvor du går hen, så vil han gøre vejen lettere. Tro ikke, at du selv ved alt – hav tillid til Gud, og hold dig fra det, der er ondt. Det er helbredende for din krop og giver dig styrke på din vej” (Ord 3,5-8). Kan du mærke, at vi ligesom får skuldrene lidt ned: Pyha, det er ikke bare mig, der skal få denne dag til at lykkes… Pyha, det er ikke bare min selvdisciplin og hårde arbejde,…