Har du oplevet denne angst: “Hjertet skælver i mig,Dødsangsten kommer over mig,skræk og rædsel fylder mig,frygt indhyller mig.”(Sl 55,5-6) … så er du ikke alene… Djævelen vil gerne holde mennesker i dødsangst – men Jesus har vundet og sætter fri! “Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem har været holdt i trældom” (Hebr 2,14-15). Jesus har gjort det! Og Paulus siger: “Jeg er vis på, at hverken død eller liv… kan skille os fra…

Jeg ved godt, at det føles ret vildt at skulle vælge Gud til sådan nærmest i det sidste øjeblik, når man har valgt ham fra hele sit liv. For nogle er det nærmest lidt tøsedrengeagtige. For andre useriøst. For mange bare en umulig tanke. For de fleste knyttet sammen med tvivl: Gud vil da ikke tage imod mig nu, når jeg ikke har prioriteret ham hele mit liv! Ud til højre med alle de indvendinger plus alle de andre, du måtte have. Lige nu handler det ikke om dig; så lyt til en historie. En mand er blevet dømt til døden, fordi han er en forbryder. Det fandt sted i…

Måske sidder ensomheden inderst inde i alle mennesker? Jeg har hørt mange mennesker udtrykke, at det, de frygter mest, er ensomhed. Ensomheden kan være der – selv når du har mennesker omkring dig. Der er manglende fællesskab; manglende kobling; manglende følelse af at høre til – også selvom man synes, man burde føle, at man hører til… Jeg tror, at den eneste, som virkelig kan komme inderst ind, er Gud. Derfor er han også den eneste, som kan mætte tomhedens og ensomhedens sted – med sig selv. Ja, jeg tror, han har skabt os sådan. Måske er det det sted, som Salomo omtaler: “han har lagt evigheden i vores hjerter”…

Det er en menneskelig erkendelse, at når det kommer til det største og til det sidste og til det inderste: Så er ethvert menneske alene. Nej, ikke barnet. Når barnet mærker frygten eller det overvældende eller ensomheden – så kan det krybe ind i mors og fars favn. Der er tryghed. Der rummes livet. Men når du er voksen, så står du med livet – selv. De valg der kun er dine. De følelser som kun du kender. Andre mennesker kan kun være der for dig et stykke ad vejen. Heldigvis er der mere at sige: Gud! Gud går med dig hele vejen. Gud rummer dit liv. Gud vil være…

Nej! Der står ikke, at alt er godt. Og der står slet ikke, at Gud bevarer sine børn på en måde, så det kun er gode ting, der sker i deres liv. Nej. Der står: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Med denne fortsættelse: “For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så han er den førstefødte blandt mange brødre.” “Og dem, han har forud bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige,…

Jesus er i gang med Bjergprædikenen. Og så siger han: “Ingen kan tjene to herrer… I kan ikke tjene både Gud og mammon” (Matt 6,24). Han fortsætter: “Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv…” (vers 25). Bekymringen vil vi kun slippe, hvis vi slipper ‘den anden’ herre, og holder os til Gud alene. Så længe vi skal have ‘styr på’ vores liv med alt det, der kommer ‘i morgen’ – så vil vores bekymringer have en krog at hænge fast i. Men hvis vi i stedet skifter fokus til Ham ved at: I morgen er for Gud. I dag er for os – og i dag kan…

Evangelisten Matthæus viser os kongen! “Jesus Kristus, Davids søn” (Matt 1,1). De vise mænd fra Østerland kom med spørgsmålet: “Hvor er jødernes nyfødte konge?” (Matt 2,2). Johannes Døberen prædikede: “Omvend jer, for Himmeriget er nær!” (Matt 3,2). Og endelig – Jesus “prædikede evangeliet om Riget” (Matt 4,23). I Bjergprædikenen fortæller han, hvor fantastisk dette kongerige er! Menneskene er velsignede! “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres” (Matt 5,3). Og de er særlige – som salt og lys i verden. Relationerne mellem mennesker er ikke bare ‘for et syns skyld’. Rigets indbyggere elsker også deres fjender, de har rene hensigter ind i deres inderste, de er ikke bare…

Fristeren benytter sig af vores vægelsind. Kan jeg nu det – bare lidt – bare denne ene gang – bare… Skal jeg nu… eller skal jeg ikke… Vil jeg det… eller vil jeg ikke… ??? Det hjælper at tage stilling – at beslutte sig – at vælge: “Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land…

Vil du have mig til det? Det kan jeg ikke tage stilling til. Jeg tilhører Jesus, så det er ham, du skal snakke med. Hvis fristeren møder dette – ja – så må han luske af. Jesus giver ham ikke adgang der, hvor Jesus er ejeren. Jeg kom til at tænke på, at det jo egentlig det, der står her: “Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev dyrt købt. Ær derfor Gud med jeres legeme!” (1 Kor 6,19-20). Det kan godt være, at du har været (eller…

Der er ellers nok, man kan frygte. Jeg synes da, at fx forfølgelser kunne være en af de ting, jeg kunne frygte… Men saligprisningerne slutter med at knytte lykke til forfølgelser: “Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.”(Matt 5,10-11) Disse ord fortæller mig, at hvis jeg virkelig – med Jesus i hjertet – kan få en lykke fra ham – også når jeg forfølges, eller andre håner mig eller lyver om mig – så er Jesus virkelig stor nok til, at jeg ikke behøver…