Således mødte David Goliat, den lille mod den store, den, som man knap nok troede på mod ham, som alle frygtede: “Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt” (1 Sam 17,45). Ja, du kan godt se ‘sværd og spyd og krumsværd’ – at andre omkring dig er veludstyrede og synes situationen overlegen – og du synes uendelig nøgen og lille ved siden af… Men sådan er det ikke. For det er Gud, som gør forskellen. Mød dit liv – i Herrens navn.…

De hørte på Goliat. Og de talte om den overmægtige fjende, filisteren Goliat.Han lyttede til sin Gud. Og han talte om den almægtige Gud. Sådan. Så behøvede dette stykke faktisk ikke at være længere – for det er pointen. Er du optaget af problemet? Eller er du optaget af ham, som har alle løsninger? Der sker noget, når vi er opslugt af problemet. Goliat havde lige talt til folket – nedladende og tydeligvis med overskud. Folket havde lyttet og taget det helt ind: “Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel” (1 Sam 17,11). David kom og hørte også Goliats…

For disciplene var det en fantastisk dag. Ja, for hele folket var det en fantastisk dag. Jesus havde talt og på mere end én måde, havde han mættet dem. Ud af bare fem brød og to fisk havde Jesus sørget for mad til tusinder af mennesker. Deres hjerter havde svulmet. Af glæde. Af forventning. Var han måske den ventede… Jesus vidste, hvad der skete… “Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge” (Joh 6,15). Disciplene og folket ønskede ikke, at dette skønne øjeblik skulle stoppe. De ønskede mere af Jesus – men på deres måde. De ønskede befrielse fra romerne…

Matthæus blev inspireret af Helligånden til at fortælle dig: Gud er med dig – altid! I det første kapitel fortæller han om Jesus, der skal komme: ” ‘Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel’ – det betyder: Gud med os” (Matt 1,23). Og de sidste ord i evangeliet er Jesus’ ord til disciplene og os: “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28,20). Gud er kommet for at være sammen med dig. Gud er kommet ind i dit liv for at være sammen med dig – hele dit liv! Aldrig uden ham! Indtil du trækker…

Jo da, det kan være hyggeligt at være gæst, og eksotisk at besøge fremmede steder – men hvis man hele livet er gæst og fremmed – så mangler der virkelig noget: At høre til! Nærhed. At nogen kender mig, og jeg kender nogen. Dybt, trygt, intimt. Oplevelsen af at være elsket. Moses begyndte sit liv som elsket. Ja, og med en mors ønske om at bevare hans liv fra egypternes nedslagtning af de små. Moses var værdsat. Men. Ja, men, derefter var rigtig meget op ad bakke. Dagen kom, da prinsessen, der havde reddet ham, ville have ‘sin’ søn. Et hebraisk barn hos en egyptisk mor. Senere, da han trådte…

Ja, sæt dig et øjeblik og tænk, at nu sidder Gud på bænken ved siden af dig… Hvad vil du sige? Noget af det, som kommer til mig, er: Åh, min kæreste Jesus, hvor er det dejligt, at mærke dig så nær. Det er jo det, jeg trænger til hele tiden. Jeg ønsker ikke, at du nogensinde går væk! Lad os altid være lige så nær på hinanden som nu! Det her er bare det bedste sted at være. Jeg længes faktisk efter mere af dig. Jeg var i dag optaget af ordene: “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige” (1 Sam 3,1) – og…

Også selvbeherskelsen får jeg, når Jesus er i mig. Jesus er ved Åndens tilstedeværelse i mit liv. Og “Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22-23). Og versene før og efter har flere ord for, hvad og hvordan Ånden gør det i os: “I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst” (vers 16)“Men drives I af Ånden” (vers 18)“Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden” (vers 25) For mig ser det nogle gange sådan ud i virkeligheden: Når jeg mærker, at vreden eller frustrationen ulmer i mit indre, så læner jeg mig ind til Jesus: Jesus, nu må…

Hvem har sagt, at det er mig, som skal magte at tilgive? Jesus gør noget meget bedre: Jesus bor i mit hjerte, og med ham er også tilgivelsen. Jesus var i stand til at tilgive – lige til det yderste: “Fader, tilgiv dem for de ved ikke, hvad de gør” (Luk 23,34), bad Jesus for sine bødler og spottere. Frelsesplanen handler ikke om, at Gud forbedrer mig – men at han selv er i mig. “For dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer” (Kol 1,27). Og “Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham” (Kol 2,6).…

Ja, det er relativt længe siden, jeg hørte den prædiken, men da den handlede om at synge, er jeg kommet til at tænke på den, nu hvor vi har kigget på et vers i en sang de sidste par dage. Så måske har jeg også fortalt om det før – men er du ligesom mig, så gør repetition ikke noget. Faktisk er det ofte nødvendigt. Men det var altså en prædiken, som gjorde forskel: Den handlede om at synge. Og meget mere end det kan jeg faktisk ikke citere fra den. Men jeg ved, at jeg efter den prædiken sang lidt mere – og det gør godt. Jeg har en…