I verden strides man om grænserne mellem lande.I verden er der mennesker, der ikke kan være borgere i det land, de faktisk er født og hører hjemme i. Frygteligt og smertefuldt som det er – så ser det ikke ud til, at det nogen sinde holder op… I kontrast til det, så står dette så skønt og stærkt: “Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser” (Fil 3,20). Statsborger i himlen. Det er vores reelle fremtid. Og faktisk behøver vi ikke vente til den tid – der står, at det er i himlene! Det er nu, at vi står med benene sikkert plantet…

Sikke en masse sne! Virkelig eventyrlig smukt på tæer og buske. Og ih, hvor det lyser op. I går morges var jeg ude at gå i det – inden der var ryddet. Det var faktisk ret tungt. Nogle steder var der hjulspor fra en bil, hvor vi kunne gå; eller der var fodspor fra en anden, som havde gået der før os – og det blev bare meget nemmere. Jeg kom til at tænke på, at Jesus har gået her i denne verden – før mig – og at det bare bliver meget nemmere, når jeg går i hans spor. “I skal følge i hans fodspor” (1 Pet 2,21). Du…

Se, der ligger Bibelen. Det er Guds ord. Og mere end det – det er Guds ord til dig! Gud har inspireret nogen til at skrive den, fordi han vil tale til dig igennem den. Han vil fortælle dig, hvor højt han elsker dig. Han vil lede dig i dit liv. Han vil vise dig sine perspektiver på tingene. Han vil lade dig mærke, at han er lige her. Alt sammen når du er sammen med ham igennem hans ord. Jeg erfarer det. Ofte om morgenen leder han mig til et ord, som jeg tydeligt mærker, at han gør levende i mit sind. Så fik jeg i går den tanke,…

Det var onsdag. Men hvad var det? Ved det ene hus efter det andet på vores vej stod der skraldespande til afhentning. Hvad? Det var jo kun onsdag? Fredag er vores afhentningsdag. Havde jeg mon misset noget? Jeg tjekkede på hjemmesiden. Nej. Der stod stadig fredag. Jeg tjekkede, hvor der stod om ændringer i forbindelse med jul og nytår – men det kørte for længst normalt igen. Jeg fandt en anden måde at tilgå oplysningerne på hjemmesiden – for hvad nu, hvis siden var forældet med et gammelt link. Men nej, jeg fandt kun, at de skulle tømmes fredag. Jeg delte oplevelsen med min mand – som også tjekkede: Og…

Derfor: “Gud er vor tilflugt og styrke,altid at finde som hjælp i trængsler.Derfor frygter vi ikke, når jorden skælverog bjergene vakler i havets dyb,når vandet larmer og bruserog rejser sig, så bjergene bæver.Sela. Flodløb glæder Guds by,den Højestes hellige bolig.Gud er i dens midte, den rokkes ikke,Gud bringer den hjælp ved daggry.Folkene larmer, rigerne vakler,når han lader sin røst lyde, ryster jorden. Hærskarers Herre er med os,Jakobs Gud er vor borg.Sela.”(Sl 46,2-8) Jamen, det er jo lige en beskrivelse af det, der sker i verden: Trængsler. Alt, vi kender, vakler. Store stemmer larmer og bruser. Andre bæver for dem. Med Gud er ikke væk. Han er lige her – midt…

Profeten Samuel ønskede så meget, at kong Saul skulle gå Herrens vej. Men det gjorde Saul ikke. Og Samuel sørgede: “Til sin dødsdag så Samuel ikke Saul mere, for han var grebet af sorg over Saul” (1 Sam 15,35). Og så siger Herren til Samuel: “Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel?” (1 Sam 16,1). Og så sendte Herren Samuel af sted for at salve David til konge. Det sker, at vi får viden om mennesker, som vi har set op til og beundret, som gør, at vores billede af dem bliver et andet. Det kan måske være svært at tro…

Denne verden styres gennem magt – Guds rige er bygget på kærlighed. En kærlighed, der er så stærk, at den enkelte ikke sætter sig selv i centrum – med ønske om at være mere – men glædesfyldt og levende tjener andre. Satans ønske om mere magt, beskrives sådan: “Du sagde ved dig selv:‘Jeg vil stige op til himlen,højt over Guds stjernerrejser jeg min trone:jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles,i det yderste nord.Jeg stiger op over skybankerne,gør mig lige med Gud.”(Es 14,13-14) Og vi ser hans egenskaber i mange af denne verdens ledere: Ønsket om at være uimodsagt på toppen, ønsket om at have mere. Modsat beskrives: “Hvis da…

Dette er virkelig et skønt løfte – og en skøn erfaring, når Gud giver os den: “Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred” (Sl 55,19). Hvad kæmper du med? Hvor mærker du intensiteten, uroen, ufreden? Jeg har oplevet, at Gud gik med mig ‘hele vejen rundt’. Han mindede mig om, at mit liv ikke handler om, at ‘jeg lykkes’. Altså at min værdi som menneske ikke skabes af at jeg: når meget, er dygtig, har styr på tingene, er noget for andre, elsker meget, vinder sejr over mine svagheder. … Og at det heller ikke er de kvaliteter som gør, at jeg kan gøre forskel for andre.…

Om Moses står der: “Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden” (4 Mos 12,3). Men sådan havde han ikke altid været. Første gang vi møder ham som voksen, er han faktisk helt anderledes: “Tiden gik, og Moses blev voksen. Engang gik han ud til sine landsmænd for at se på deres tvangsarbejde. Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet” (2 Mos 2,11-12). Det var ikke sagtmodigt. Hvordan var han blevet så forandret? Han havde været sammen med Gud.…