En gang fortalte Gud en konge, hvordan det hele ville ende. En konge, der vægrede sig ved at tro på det. For han havde ikke lyst til at møde den sandhed. Kongen var Nebukadnesar, konge af Babylon – og han var hovedet af guld i den mærkværdige statue, som Gud viste ham i en drøm. Nebukadnesar ville, at guldriget skulle fortsætte for altid. Han ville have magten. Så – rigerne af sølv, kobber og jern var bare uvelkomne. Hvert rige havde sin tid. Den sidste tid er symboliseret ved fødderne: “Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige…

Har du mon tænkt: Hvorfor bliver det her ved med at være en kamp i mit liv? Her kommer svaret: Det er, fordi Djævelen aldrig giver frikvarter! “Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende øve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5,8). Uden nogen former for fair play. Djævelen ved, hvor du er allermest sårbar, hvornår du er træt, han bruger ‘serielle-fristelser’ som fx stresset-træt-modløs-vredesudbrud-selvbebrejdelse, han søger at ramme, hvor det lammer dig allermest. Han bruger andre mennesker i dit liv til at hugge dig i hælen, og han bruger dine egne svagheder. Ikke opmuntrende! Nej, men bare lige – det hjalp mig faktisk for leden at…

Kender du den der indre utilfredshed over, at du gjorde nogle ting, du ikke ville – eller måske var der ting, du ikke fik gjort, som du ville have gjort? Vi lever jo i en verden med andre mennesker, så ting sker bare ikke altid som forventet. Og så kan det være nemt at give de andre skylden for, at vi ikke fik gjort det, vi egentlig ville. Men er du sur på ham eller hende – så er du ikke et eneste skridt nærmere på at kunne handle anderledes. Måske er du i virkeligheden også sur på dig selv – og så dækker du det bare med, at det…

Der er steder, hvor jeg har ‘styr på det’. Og så er der steder, hvor det ‘sejler’ – eller i al fald ikke er helt, hvor jeg gerne vil have det. Og – gennem årene har jeg opdaget, at det er den samme type af ting, der er styr på – og den samme type af ting, der sejler. Altså: Jeg har mine præferencer – noget jeg kan lide, noget der er nemt – men andet er lidt træls, og noget rammer også min ubeslutsomhed: jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil gøre med det. Risikoen er, at det bliver ved med at sejle… I min læsning af Ordsprogenes Bog…

Midt i en bog fyldt med lidelser – Jobs Bog – ligger der perler af glæde! Det er vildt! Det er guddommeligt! Det er nåde! Her et vers, som jeg stoppede op ved: “Det skulle altid være min trøst,at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord,og trods ulidelig smerteville jeg springe af glæde.”(Job 6,10) Ja. Når jeg er forbundet med Gud – ja, hvis jeg bare ved, at den forbindelse ikke er brudt – hvis han bare forvisser mig om, at han er mig nær – og at mit liv er til hans ære: Så – kan jeg være i ulidelig smerte – og samtidig være fyldt med glæde! Det…

Mange bliver inspireret af at gøre noget sammen med andre. Fx i forhold til motion. Det kan være meget nemmere at få gået gåturen, når man går sammen med en anden. Man tager flere gentagelser af mavemuskeløvelsen, når man gør det sammen med andre i træningscenteret. Det er sjovere at lave en holdsport, hvor man er optaget af spillet med hinanden imens. Disciplene bad sammen før pinsedag: “De holdt alle i enighed fast ved bønnen” (ApG 1,14). Ja, som troende er vi forbundet i et fællesskab – hvor vi slet ikke kan, hvis vi ikke gør det sammen: “For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige…

Det er nemmere sagt end gjort. Det hedder ‘bekymring’. Bekymring er en fantastisk accelerator for – at gøre ting værre. Ikke nok med at du mærker smerten nu – du bærer den ind i fremtiden ved din bekymring og forestilling om, hvor længe det vil vare, og hvor slemt det vil blive. Jesus vil hjælpe os med at slippe den bekymring, ved at vi søger ham: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin…

Jesus var altid i et fællesskab. Med sin far. “Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig” (Joh 16,32). Og Gud sagde i begyndelsen: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Vi er skabt til at indgå i fællesskaber. Med Gud. Med mennesker. De menneskelige fællesskaber var langt fra lette for Jesus. Mennesker forstod ham ikke. Mennesker satte fælder for ham. Mennesker kom for at få hans mirakuløse indgriben – ikke fordi de ville ham. Mennesker slog ham ihjel. Men Gud var der. Fordi Jesus var så tæt med Gud, kunne han være så tryg, tjene under så vanskelige omstændigheder og møde så svingende…

Den gamle computer var blevet – ja – gammel. Tiden var kommet til udskiftning. Min mand og jeg var nu sammen ved den nye PC, første gang den startede op, og den skulle have en masse at vide om, hvad vi ville med den. Den var hjælpsom. Og pludselig kom også denne besked: Det skal nok blive godt! Jeg smilede og greb et stykke papir og skrev det ned: Det skal nok blive godt! Mine tanker gik langt. Med et afsæt i en gammel verden, der bliver ældre – og værre. Men det skal nok blive godt – for en dag, så kommer der en ny! “Og jeg så en…