At være sammen med ham

Så stærk – i Herrens rustning

Næh, Guds rustning er ikke et ’tilfældigt udtryk’ – næh, det er uddybet, hvad denne rustning består af.

Så altså – nu kommer ‘svaret’ på, hvordan vi bliver stående – fremfor at vælte, når djævelen angriber os.

“Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden” (Ef 6,14).
Tak, kære Gud. Djævelen forsøger at få mig til at vælte, ved at overmande mig med følelsen af at jeg ikke magter eller ikke er god nok. Sandheden er, at jeg er højt elsket og meget betydningsfuld for dig! Sandheden er, at sammen med dig, kan ingen eller intet vælte mig.

“Ifør jer retfærdighed som brynje” (vers 14)
Wau, det er din retfærdighed, kære Jesus – for jeg er jo ikke retfærdig. Og når jeg er dækket af dig – så har djævelen ikke en chance!

“Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium” (vers 15)
Jep, Jesus, dette mærker jeg så meget: Når jeg er optaget af dit kald til mig – nemlig at dele dig med andre… så fyldes jeg så meget af dig og af din glæde… og så preller djævelens angreb af…

“Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile” (vers 16)
Troen på dine løfter! Jeg holder mig til det, du har sagt – så vælter jeg ikke… Heller ikke selvom tingene ser anderledes ud… Og lige pludselig så bryder dine løfter igennem! Jeg ved det!

“Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord” (vers 17)
Jeg ved det, når dit ord fylder mit sind – når Ånden sætter dine ord i spil indeni mig – så glider alle Djævelens angreb af.

“Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige” (vers 18)
Også dette erfarer jeg: Når jeg er optaget af bøn og bøn for de andre – og ikke mig selv – så står jeg også stærkt.

Hvordan oplever du, Guds fulde rustning virker?
Lad os sammen få flere forunderlige og stærke erfaringer! Gud er størst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *