Bønner, der bare når loftet… Oplevelsen af at Jesus er langt væk… Hvordan var det mon at være disciplene og høre Jesus fortælle, at han ville tage væk? Åh, hjælp – de havde været vant til at gøre alt sammen med Jesus i 3½ år. Men Johannes fortæller os historien om den kongelige embedsmand, som kom til Jesus for at få hjælp til sin dødsyge søn. Jesus gik ikke med faren. Jesus så aldrig sønnen. Men han sagde: “Gå hjem, din søn lever” (Joh 4,50). Afstanden – som vi oplever – betyder ikke noget for Jesus. Nej, der er faktisk ikke afstand! Jesus er med. Jesus ser. “Manden troede Jesus…

“Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år” (Joh 5,5). 38 år! Det er længe! Hans situation er umulig. Finder du paralleller til dit liv? Længe? Umuligt? … Hvad kan du gøre? Han havde jo forsøgt… “Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen” (vers 7). Måske har du heller ikke et menneske, der kan hjælpe dig? Måske er det, som om muligheder og kilder er udtømte? Men nu kom Jesus forbi manden. Og Jesus er her med dig – lige nu. Hvad er så umuligt? Det er disciplen Johannes, som har valgt at inkludere denne beretning i sin evangeliefortælling om…

Vil du? Det er det eneste, det handler om: Guds barn er du, hvis du vil det. “Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke født af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Joh 1,12-13). Gud mener det: Hvis du tager imod ham, så giver han dig rettigheder som et barn. Arving til hele herligheden. Privilegier i forhold til adgang. Vil du tage imod? Altså, vil du tage imod så ernorme muligheder, som overgår alt, hvad du kan drømme om? Det er, hvad det er. Og det er…

Som en hyrde: “Du, der fører Josef som en hjord” (Sl 80,2). Som en gartner: “Tag dig af denne vinstok, det skud, din hånd har plantet” (vers 15-16). Som Gud og Skaber: “Hold din hånd over manden ved din højre hånd, over det menneske, du gav styrke” (vers 18). Kære Gud, min hyrde, før mig i dag. Før mig til steder med mad og drikke, så jeg mættes fra dig. Før mig til mennesker og opgaver, tjenester og kærlighedens fylde. Tak at din hånd er om alle de små. Om mig. Et lille skud, som du passer på. Som du giver næring. Som du giver betingelser for vækst. Som du…

Interessant samtale: “Da tog Peter ordet og sagde til ham: ‘Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?’ Jesus sagde til dem: ‘Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv” (Matt 19,27-29). Ok, vi ved, at der kommer noget i evigheden – og at der får vi alt. Men – læg mærke til: Her…

“Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift” (Luk 12,31). Ja, skønne Gud, og jeg er vild med, at du siger det. Jeg søger dig – og du viser dig igen og igen i mit liv. Så jeg ved, at du er her. Jeg ved, at jeg betyder meget for dig. Jeg ved, at intet i mit liv er ligegyldigt for dig. Så – helt ærlig – hvad behøver jeg egentlig at sige mere? Jeg ved, at du elsker mig. Jeg ved, at du er mere vis end mig – og derfor også leder mig på en bedre måde, end jeg kunne have opfundet. Du vil…

Ja… Jesus undrede sig! Selvom han vel egentlig kendte officerens hjerte… Officeren – som lige havde sagt, at Jesus ikke behøvede, at gå med ham hjem og helbrede hans syge tjener – det var nok, hvis Jesus bare sagde et ord! Det var forståelse af guddommelig magt og formåen. Det var enkel tro. Og Jesus anerkendte officerens tro! Måske med en snært af smerte over nogle andre… “Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: ‘Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel” (Matt 8,10). Ikke hos nogen… Ikke hos nogen i Guds eget folk… men…