Det fjerde bud eksisterer i to versioner – eller med to begrundelser, som vi vil zoome ind på: Første gang: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig… For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den” (2 Mos 20,9.11). Den anden gang: “Giv agt på sabbatsdagen…  Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen” (5 Mos 5,12.15) Det er samme pointe, som vi så på…

Dette er intet mindre end vild skaberkraft! Vi har lige læst, at Jesus døde for at “forsone alt med sig” (Kol 1,20) – og så fortsætter Paulus: “Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død” (vers 21-22) – jeg mener – man skulle tro, at det var umuligt! Men nej, ikke for Gud. Et lige så stærkt udtryk bruger Paulus i et brev til Efeserne: “Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder” (Ef 2,1) – “Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store…

Vi har de sidste par dage brugt tid i Kolossenserbrevet – om Gud, der formår at gøre alt, hvad der skal til for at frelse dig. Hvilken Gud? … Hvis man nu ikke kender Gud?? Hvordan præsenterer Gud sig selv? Paulus fortsætter med beskrivelsen af Gud – Gud, som skaber og genskaber. Og sådan kender vi ham igennem hele Bibelen. “I begyndelsen skabte Gud” (1 Mos 1,1). I sabbatsbuddet: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig… For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer” (Fra 2 Mos 20,9-11). Og at Gud genskaber ser vi fx i vers som disse: “Herren genopbygger Jerusalem og…

Næh: “Den, der stoler på sin forstand, er en tåbe,den, der vandrer i visdom, bliver reddet.”(Ord 28,26) Det giver totalt genklang i mit hjerte! Gang på gang føler jeg, at min forstand ikke rækker til. Eller jeg oplever, at det her, det er bare for stort til, at vi mennesker kan tænke os igennem det. Men Guds visdom – det er den, jeg skal læne mig ind i, lytte til, søge, stole på, modtage som en gave fra ham. Det kan lyde så let… Og – det er det på sin vis også… Men – det er også svært… ind imellem… fordi det handler om overgivelse! Der er jo noget…

Måske var du med i går, da vi kiggede på første del af Paulus’ og Timotheus’ bøn for de troende i Kolossæ. Den del var fuld af tak. Og den næste del er en forbøn, som jeg holder meget af. Kol 1,9-11: Det er faktisk det, jeg ønsker mig. Jeg vil gerne kende Guds vilje for mit liv. Jeg vil gerne være ham til behag. Jeg vil gerne, at mit liv gør forskel ved at være et vidnesbyrd for ham – frugt og gerninger. Jeg elsker at lære Gud bedre at kende! Og jeg ønsker mig endnu mere af ham. Det er så fantastisk, at jeg ikke skal gøre ting…

Det gør det, når du tager imod det som et ord fra ham til dig. Så hører du hans stemme indeni. Så er dit sind nemlig åbent for, at Ånden oversætter ind i dit hjerte, hvad Gud vil sige til dig. “Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os” (Luk 24,32). Jo! For Jesus havde jo talt direkte til dem! Han havde åbnet ordet. Han han vist dem evangeliet om sig selv: “Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (vers 27). Engang læste jeg Lukasevangeliet igennem –…

Kender du tomheden indeni? Klumpen i maven over noget svært? Uroen over ikke at kunne magte? Kan man ikke godt sige, at livet kalder på meget mere, end vi har? Når jeg mærker, at der skal mere til, end jeg har – eller bare at jeg føler mig lille i noget, som er ‘for stort’ – så læner jeg mig ind til ham. Jeg beder måske: Gud, nu må du mætte alle mine synapser. Eller: Gud, fyld mig med din visdom i forhold til dette. Den første bøn går nok mest på min følelsesmæssige tryghed. Den anden på mit afsæt for at handle. Og så læste jeg lige dette i…