Ja, det er hele hans formål – for det sted er HAM! Når du mærker din sult – så er det et kald fra ham til at komme tættere på. Til at tage imod. Måske også til at slippe noget. Han bringer dig tættere på sig. Han giver dig, hvad du har brug for! Sådan sagt om Israel – ja – Israel som havde svigtet Gud – og mærket konsekvenserne – men nu mødte tilgivelsens nåde! Gud siger: “Jeg bringer Israel til dets græsgang,de skal græsse på Karmel og i Bashan,i Efraims og Gileads bjerglandskal de blive mætte.I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels…

Ja, det sagde Gud en morgen til mig. Det var tid for morgenbøn. Jeg knælede ned ved sofaen. Jeg lagde de ting frem for Gud, som var på mit hjerte. Så spurgte jeg, om der var noget, han ville sige til mig. Og han ledte mig til dette vers: De “drog hjem, glade og ved godt mod på grund af alt det gode, som Herren havde gjort mod sin tjener David og sit folk Israel” (1 Kong 8,66). Glæd dig over alt det, som jeg har gjort for dig! Jeg rejste mig. Glad. Skønt at tænke på alt det, Gud har gjort for mig. Skønt at hvile i at jeg…

Jesus siger i bjergprædikenen: “Salige er de rene af hjertet,for de skal se Gud.”(Matt 5,8) Hvis vores hjerter er fyldt af urene ting – så forstyrrer det vores forståelse af åndelige ting. Og mest af alt er det vores egenkærlighed, som skygger for, at vi ser Guds kærlighed. Egenkærlige mennesker har en tendens til at se Gud, som et spejlbillede af dem selv. Så hvordan bliver vi så rene? Jesus siger: “I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer” (Joh 15,3), og Jesus selv er i hans ord: “Ordet var Gud” (Joh 1,1). Du gør det ikke. Han gør det! Det, du gør, er…

Der står i skabelsesberetningen: “Guds sagde: ‘Jorden skal grønnes: planter der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.’ Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt” (1 Mos 1,11-12). Og Gud skabte også: alle slags levende væsener i vandet, alle slags vingede fugle og alle slags levende væsener på jorden: alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud er mangfoldig! Han skabte en harmonisk forskellighed med plads til alle. Måske adskiller vi os nogle gange fra ham i ikke…

Fjerde Mosebog hedder på hebraisk ‘bemidbar’ – det betyder ‘i ødemarken’ eller ‘i ørkenen’. Og det var jo sådan, det var. Israelitterne var i ørkenen. Dog ikke alene. Gud var med dem. Sådan er du heller ikke alene i dit livs ørken(er) – Gud er dig nær. Og netop i Fjerde Mosebog finder vi velsignelsen: “Herren velsigne dig og bevare dig,Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.”(4 Mos 6,24-27) Også når du er ‘i ørkenen’ vil Gud velsigne dig!Han vil bevare dig fra alt ondt.Hans ansigt vil lyse…

Jeg lå i min seng. Jeg havde lagt ‘det’ frem for Gud i bøn. Gud gav mig denne historie: “Den engel, der talte med mig, vækkede mig igen, som man vækker en mand af søvne,  og sagde til mig: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe.  Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen.«  Jeg spurgte den engel, der talte med mig: »Hvad betyder det, herre?«  Den engel, der talte med mig, spurgte: »Ved du ikke, hvad det betyder?« og jeg svarede:…

Disciplene sagde til Jesus: “Herre, lær os at bede” (Luk 11,1). Min mor lærte mig at bede. Vi bad morgenbøn og aftenbøn, og bordbønner før vi spiste. Så dagen var indrammet i bøn. Og så bad vi, når der var ting, hvor vi havde særlige behov. Min mor og jeg beder stadig sammen. Når vi er sammen eller over telefonen. Kender du det, nogle gange ved man ikke, hvordan man skal bede? Selv efter mange år med bøn så er det ind imellem svært at finde ordene. Så vi har stadig brug for at lære at bede. Og Jesus ved det. Derfor har han sagt til os, at “Ånden kommer…

Ja, det er jo i grunden mærkeligt… så siger nogen: Ja, døden er jo bare en del af livet… Men det er døden jo egentlig ikke. Døden er livets modsætning! Døden er livets fjende. Vi er skabt med afsæt i en plan om, at vi aldrig skulle møde døden. Og – nu møder vi egentlig døden, lige fra vi bliver født… Noget gik rent galt! Ja. Men det fortsætter ikke uendeligt. En dag – så sker det forunderlige: “Når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighedog dette dødelige iklædt sig udødelighed,da vil det ord, der er skrevet være opfyldt:Døden er opslugt og besejret.”(1 Kor 15,54) “Døden skal ikke være mere.”(Åb 21,4)…

“Den grådige vækker splid,men den, der stoler på Herren, får sulten stillet.”(Ord 28,25) Jeg lagde i dag særligt mærke til, at grådighed vækker splid. Det skiller mennesker. Og så slog jeg det op: “en umættelig trang til at begære og samle mere, end man har brug for, f.eks. penge, magt eller mad, hvilket skader både en selv og andre.” Også: “Som en besættelse med fokus på “at det er mit” frem for glæden ved selve tingen.” Og: “I religiøs tradition er grådighed en synd, fordi den gør os ‘indkrogede i os selv’ og blinde for andre.” Kort sagt, så har den grådige sig selv i centrum. Kalder verset os også…

Faktisk er det ret vildt! Der er et træ, som ikke bærer den forventede frugt: “I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen” (Luk 13,7). Ja, ikke nok med, at det ikke bærer frugt – det tager også pladsen fra et andet træ, som potentielt kunne bære frugt. Men gartneren er ikke klar til at hugge det om. I stedet vil han give det bedre vilkår: “Så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning” (vers 8). Sådan med mennesker. Har du misset ud på at bære frugt? Tror du, Gud har opgivet dig? Nej. Han vil…