Din uretfærdighed

Der er nogle virkelig skrappe vers i Romerbrevets første kapitel om menneskers uretfærdighed. “De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtrøst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre….” (vers 29-30) – og listen fortsætter…

… med den overraskende udtalelse i næste kapitel: “du, der dømmer, gør jo selv det samme” (Rom 2,1). Jeg havde ellers lige tænkt, at så slem var jeg ikke…

Så jeg spørger bare: Har du erkendt dit uretfærdige hjerte? Har jeg?

Paulus tager temaet med menneskers uretfærdighed op, efter at han har citeret Det gamle Testamente: “Den retfærdige skal leve af tro” (Rom 1,17). Hans ærinde er at “føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed”, han skriver til “Guds elskede i Rom” og han “længes efter at se jer, for at jeg kan give jer af Åndens gaver, så I kan blive styrket” (vers 5, 7 og 11).

Han vil folde endnu mere ud af det evangelium, som “er Guds kraft til frelse for enhver, som tror” (vers 16).

Ønsker du den kraft i dit liv? Ønsker du at lære troslydigheden i dit hjerte? Så går vejen igennem erkendelsen af, hvor stor din uretfærdighed er. Du må se, hvor ilde det er fat, og hvor alvorlig syndens uretfærdighed er. Du må vide, hvor langt du glider væk og ud – hvis ikke Gud virker med sin nåde ind i dit liv!

En lille smule kristendom… gør ingen forskel… Paulus går dybt. Han begynder ved det virkelige problem – men han leder os også lige ind til løsningen!

Vær med de næste dage, så graver vi lidt i Romerbrevets næste kapitler – og det er fantastisk!