Det var det, jeg håbede og bad om. Jeg sad overfor ham. Han var tydeligt åndeligt interesseret, ja, sulten vil jeg sige. Dyb og reflekterende. Var opvokset i en religiøs ramme – som ikke ‘havde det’, ikke gav mening. Det havde han forladt. Nu lå hans fascination og søgen et andet sted. Et sted fyldt med ‘ved ikke’. Hvad kan man egentlig vide om Gud? Hvad kan man egentlig vide om, hvad Gud vil? Åh, hvor jeg ønskede at dele en Gud, som åbenbarer sig! En Gud, som jeg kender, fordi han har åbenbaret sig for mig personligt! Både igennem de mange særlige historier i mit liv, hvor Guds-tingene skete…

Nej, jeg ved ikke, om jeg helt mener det – altså at fællesskaber er besværlige… Og så alligevel. Indrømmet. Selvom jeg elsker fællesskaber – så er det jo ikke altid let… Nogle gange er det bare lettere at gøre tingene selv – og så bliver det, som jeg vil have det… Men altså. Vi er skabt til fællesskaber. Og sammen sker der noget, som aldrig vil kunne ske, hvis vi gør det alene. Det gælder menigheden og det, Gud gør for os som kristne. Her en meget smuk beskrivelse: “Så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til…

Ja, det står der. Først: “Hver enkelt af har fået nåden givet som gave” (Ef 4,7). Så Gud har givet dig sin nåde. Allerede. Den er din. Dernæst: “Han har givet gaver til mennesker”… og så præciseres disse gaver: “han har givet os nogle til at være…” (vers 8 og vers 11) – og du er omfattet af ‘nogle’. Du er en gave til mennesker! I teksten nævnes (nogle af) de gaver, som Gud i sin nåde har sendt menigheden i form af mennesker: apostle, profeter, evangelister, hyrder, lærere. Og formålet er: “for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når…

Jeg stod foran vores kirke i Nyborg og kom til at tænke på, hvordan udhænget giver læ. Der kan man stå i tørvejr. Tankerne bevægede sig videre… for ja, det er faktisk smukt, hvis vores kirke er et sted, hvor man kan finde læ… Et sted, hvor man kan komme og være tryg. Vide at man er elsket. Ja, endda uden at skulle fortjene det… Et sted, hvor man ikke bliver ‘angrebet’ eller set ned på. Et sted, hvor man helt enkelt kan glæde sig sammen med mennesker og sammen med Gud. Et sted, hvor man oplever tilgivelsen, og at man kan slippe det, der har givet fortrydelse. Få en…

Hvad med at tage det ind i dine bønner? Ja, jeg mener, bed ikke bare for dig og dit… læg ikke blot dine problemer frem for Gud… Men bed alt i sammenhæng med bønnen: Gør mig til en velsignelse! Nå, giver det mening? Lad mig se om jeg kan uddybe. Selvfølgelig skal du sige alt, hvad der fylder og optager, gør ondt og glæder. Alt. Ærligt. Når du siger det i sammenhæng med Guds plan for dig: Gør mig til en velsignelse, så anerkender du, at det er hans plan med dig, at det er derfor, du er skabt, og du åbner dig selv op for at lytte til hans…

Opstandelse – det handler om at en død bliver levende. Jesus opstod fra døden til livet. Forstår du virkelig, hvad det betyder? Det kan godt spænde tanken lidt ud… Som vi kan læse om disciplene: “Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde” (Joh 20,9). Fra død til liv. “Men dette er skrevet, for at I skal tro, Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (vers 31). Fordi Jesus er, fordi Jesus er opstået, kan du få liv! Liv i et ellers dødt og livsløst hjerte. Er kærligheden død –…

Jeg gik en tidlig morgentur. Månen skinnede. Og jeg blev betaget af sceneriet rundt om månen. Så var der skyer bag og rundt om den. Så var det helt klart. Så var der ligesom en cirkel rundt om månen. Det skiftede igen og igen. Og jeg kom til at tænke på, at det er Guds vision for mit liv: at jeg som en måne hele tiden reflekterer solens lys, Jesus’ lys, uanset at mine omstændigheder hele tiden ændrer sig. “For Herren er sol og skjold,” (Sl 84,12) kan jeg læse i Bibelen. Og om Jesus, menneskesønnen, som Johannes ser i et syn: “Hans udseende var, som når solen stråler i…

Passionen lyste ud af ham. Han talte sig hurtigt varm. Det var historien om hans liv – sammen med Gud. Hvordan han havde mødt og oplevet Gud som barn og ung, gennem sit liv. Han fik den første bibel, da han blev syv år, og tidligt var han grebet af HAM – måtte dele ham, måtte blive præst. Og det blev han. Og som sådan har han tjent – altid. En historie om et menneske og Gud. Med paralleller til andre menneskers historier med Gud. Paralleller til min egen historie med Gud. Ja, for jeg mærker kaldet til at dele HAM! Gud er bare så stor og fantastisk – jeg…