At blive brugt af ham

Ord til mørke eller ord til lys!

Av, av, av… hvem har ikke oplevet ord, der kan dræbe… Hvem har ikke selv sagt ord, som…

Lad så være! “Lad ingen ondskabsfulde ord komme ud af munden på jer. I skal kun sige det der er godt og brugbart, så jeres ord gør dem der lytter glade” (Ef 4,29).

Nemlig – kun det, der er godt og brugbart! … Åh, kære Gud… lær os i hjerter og liv, hvad det betyder…, lær os at gøre og leve det… i virkeligheden! Lad os i dag gøre andre glade!

Og det er sådan et skift, Gud kan lave i vores liv: “Engang gik I rundt i mørke, men nu har Kristus fyldt jer med lys, nemlig alt det der er godt, rigtigt og sandt” (Ef 5,8-9).

Lige præcis – når der kommer mørke, ondskabsfulde ord ud af munden – så er det fordi, der er mørke og ondskabsfuldhed i hjertet… Som Jesus siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske deler ud af det gode fra sit gode hjerte, og et ondt menneske deler ud af det onde fra sit onde hjerte” (Matt 12,34-35).

Men NU har Kristus fyldt os med sit lys! Og mørket forsvinder, når lyset bliver tændt. Nu lever vi med ham som vores fokus – og efter dette princip: “Overvej hele tiden hvad Kristus gerne vil have jer til” (Ef 5,10). Og det er et liv fuldt af lys og til velsignelse!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *