At blive brugt af ham,  At være sammen med ham

Mærker du Guds Ånd?

Der er forskel på, om mennesker træder frem i sig selv eller i Åndens kraft. Og man kan godt mærke forskellen.

Paulus fortæller om, da han kom til Korinthermenigheden: “Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft” (1 Kor 2,1-5).

Paulus var den, han var. Han prøvede ikke at stille sig selv an eller op på en piedestal. Han lagde ikke an til, at han var noget særligt, eller at han havde noget særligt, som han skulle overbevise korintherne igennem. Han forsøgte ikke at skjule sin menneskelige svaghed, for han kom – kaldet af Guds nåde (2 Kor 3,5.10).

Han kunne godt talekunstens greb – men han havde besluttet ikke at bruge dem… i stedet stod han frem på en simpel måde, overgivet til Guds Ånd – vidende, at det var Guds Ånd, som skulle gøre forskellen i korinthernes hjerter.

Jesus Kristus! Det var hans budskab. Jesus som korsfæstet – ham, som elskede os så meget, at han gav alt for os!

Og når Guds Ånd er i budskabet… så mærker man det. Så træder mennesket nemlig i baggrunden – og man møder Gud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *