At blive brugt af ham

Hvad er du optaget af i dine bønner?

Ja, det kom jeg til at tænke over, da jeg læste om Paulus, som bad om forbøn.

Paulus er i fængsel – og beder følgende: “I skal altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal” (Ef 6,18-20).

Paulus er optaget af én ting: Sit kald.

Paulus er ikke optaget af sine udfordringer.

Og jeg kom til at tænke på, at når og hvis jeg er i omstændigheder, som jeg synes begrænser eller fængsler mig på en eller anden måde – kan jeg så også bare lade det være, slippe det, overgive det til Gud, og så koncentrere mig om at bede i forhold til det, som Gud kalder mig til?

Jeg har aldrig været i fængsel.

Men jeg har prøvet at skifte fokus fra udfordringer til kald.

Det gør altid en stor forskel i mit sind. Hans kald fylder mig med mening og glæde, begejstring, iver, lyst, og taknemmelighed. Det gør udfordringerne ikke.

Er det en flugt?

Nej. Det er overgivelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *