Passionen lyste ud af ham. Han talte sig hurtigt varm. Det var historien om hans liv – sammen med Gud. Hvordan han havde mødt og oplevet Gud som barn og ung, gennem sit liv. Han fik den første bibel, da han blev syv år, og tidligt var han grebet af HAM – måtte dele ham, måtte blive præst. Og det blev han. Og som sådan har han tjent – altid. En historie om et menneske og Gud. Med paralleller til andre menneskers historier med Gud. Paralleller til min egen historie med Gud. Ja, for jeg mærker kaldet til at dele HAM! Gud er bare så stor og fantastisk – jeg…

“For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise”Er det dig, som mærker den gnavende sult efter noget mere? Er det dig, som kæmper for en anerkendelse, du aldrig har fået? Er det dig, som mærker at intet rigtigt tilfredsstiller længere? “jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke”Er det dig, som længes efter at være elsket? “jeg var fremmed, og I tog imod mig”Er det dig, som mærker tomheden i et ‘fællesskab’, hvor du ikke hører til? “jeg var nøgen, og I gav mig tøj”Åh, er det dig, hvor dit liv er krakeleret, og mennesker pludselig ser det inde bag ved, som de ikke kendte…

Jesus sagde: “Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt” (Joh 15,5). Se det for dig, at jeg står der i en æbleplantage og gnaver af æblet, imens det hænger på træet… Nej, vel. Æbler plukker man. De tages væk fra træet, og der spiser man det. Der er endda frø eller kerner inde i æblet, som kan sås og blive til nye æbletræer – væk fra modertræet, men lige så frodige og stærke, og med masser af æbler. Ja, der kommer en høst af æbler, som modertræet aldrig kunne have klaret alene. Billeder kan ikke sige alt… men jeg synes alligevel, at frugtbilledet giver…

Jeg ved ikke, om Jesus fik kvalme over hyklerne… men han siger det i al fald ret ud: “Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene” (Matt 6,1). Befriende ærligt. Gør ikke, hvad du gør, for at blive lagt mærke til af andre. Punktum. Men… måske er der et ord til os selv: “Pas på,” indleder Jesus. Pas på, fordi det er så snublende nær, at komme til at synes, at man er lidt god; at man lige bemærker, at andre synes, man er god; at man…

Jeg tænker mest det første… “I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker” (Matt 5,13). Selvfølgelig. Har man salt i sit køkken, der ikke er salt længere – så er der kun en vej med det: ud. Men uha… er der nogle, der så smider mennesker ud? Øh, måske gør vi det hele tiden faktisk… Et eller andet sted ved vi godt, om noget ‘virker’, eller det ikke gør… Jesus fortsætter: “I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller…

En særlig dag var lige foran dem. De skulle indvies til en særlig opgave i deres kirke. De glædede sig. Vi mødtes nogle dage forinden: Kommer du ikke? spurgte de. Åh, jeg vil så gerne, sagde jeg, men jeg er ikke sikker, jeg har noget andet, som jeg ikke helt ved, hvor lang tid tager… Da jeg fik kigget på det hele, viste det sig, at der lige var tre kvarter fra det ene sluttede til deres særlige gudstjeneste begyndte… Jeg blev fyldt med glæde over fornemmelsen af, at Gud havde lagt det hele til rette… Gud havde en plan… Ja, han rullede sin plan ud for mig for den…

Så “i de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth” (Luk 1,39-40). Ja, selvfølgelig skulle Maria besøge Elisabeth. Var det måske ikke, som om Gud selv havde givet Maria et tegn: Elisabeth! Da englen Gabriel havde fortalt Maria om Jesusbarnet, som hun nu bar, havde han fortalt, at den gamle, ufrugtbare Elisabeth var gravid! For “intet er umuligt for Gud!” (vers 37). Selvfølgelig måtte Maria se sin kære slægtning. De var jo to tjenerinder! Under Herrens specielle kald som mødre for to særlige babyer. Og som Elisabeth gik der – favnet af Gud i den…

Gud var i gang med noget stort. Elisabeth var blevet gravid. Endelig. Efter alle de år. Og hun skulle være mor – ikke bare til et helt almindeligt barn, men til Johannes. Og det var Gud, der havde bestemt, at han skulle hedde Johannes. Allerede fra mors liv skulle han fyldes med Helligånden – og så skulle han gå foran! Foran HAM! (Luk 1,13-17). Det var stort. Og så var det samtidig større. For et andet sted var der en ung kvinde, Maria, som også fik besøg af Gabriel. Endnu en baby skulle fødes. Maria skulle kalde sin søn Jesus. Gud havde også valgt det navn. Og det var Helligånden,…

Jeg synes, dette er virkelig stærke ord – og jeg elsker dem: “Og han sagde: ‘Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden;  han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan.  Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset.  Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde’ “ (Mark 4,26-29). Der er meget, mennesker kan gøre: Forberede jorden, tilså jorden, vande jorden, luge, sætte støttepinde ved planterne og sætte skygge over dem. Men – det allervigtigste kan mennesker faktisk ikke: Sørge for at…

Og mit fulde spørgsmål lyder: Elsker du nogen nok til, at du vil gøre hvad som helst for at føre ham eller hende til Jesus? Jeg mærker, at spørgsmålet gør noget ved mig… Måske rører det mest ved en masse ‘ved ikke’ – som: hvem er det lige? Hvad er det, jeg skal gøre? Er det min kærlighed, som kan flytte noget? Men til den bibelske beretning. En lam mand. Som ikke kunne gå hen til Jesus. Men “se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder…