At have tillid

Du stoler på ham, du kender

Det er i grunden så enkelt – sådan er det med mennesker – sådan er det med Gud. Jo bedre vi kender nogen, jo bedre grundlag har vi for at stole på dem.

Disciplene havde tillid til Jesus, fordi de havde været sammen med ham. Længe. Nu talte Jesus om, at han ville tage væk. Det kunne de ikke lide.

Men Jesus sagde til dem og til os: “Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid, sandhedens ånd.” Og “jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer” (Joh 14,16.18). Og det græske ord for talsmand er ‘parakletos’, og det betyder ‘en, der er ved siden af’. Jesus er sammen med os gennem Talsmanden, Helligånden. Lige ved siden af.

Når vi lytter til Helligåndens stemme, så er vi sammen med Jesus. Og Helligånden hjælper os med at lytte.

Helligånden leder os til ting, som Jesus har sagt i sit ord, som vi har brug for: “Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer” (vers 26).

Og jeg mærker Helligåndens tilskyndelse til, at jeg kan have tillid til ham. Og når jeg lytter og giver slip, læner mig ind til ham, som er ved min side, i tillid – så sker der noget, hvor min tillid vokser. Og for hver gang jeg læner mig, kender jeg ham bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *