Da jeg skrev stykket til i går, kom jeg pludselig til at tænke på disse vers: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd” (Jak 1,5-8). Det, jeg pludselig så, er: Når jeg beder til Gud, må jeg både tro på ham…

Sådan var det en gang i al fald. Menneskene kunne ikke arbejde, når solen gik ned, og det blev mørkt. Og solen tilfører vores jord energi til liv. Og menneskene har fundet på at tilbede solen, fordi de tænkte, at den var kilden til deres liv. Så de tilbad solen, der står op. Gud beder os om at tilbede ham, når solen går ned. I skabelsesberetningen læser vi om, at det nye døgn begynder med aften: “Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” (1 Mos 1,5). Den sjette dag blev menneskene skabt: “Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag” (vers 31). Herefter kom…

Der er noget skønt i at være på besøg og ikke skulle andet end at modtage. Andre har taget stilling til maden og planerne, andre tager ansvaret for at løse det – og ja, selvom man godt kan hjælpe til, så slapper man alligevel af. Jesus indbyder os til at slappe af hos ham. Han sagde: “Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke,de har hverken forrådskammer eller lade,og Gud giver dem føden.” “Læg mærke til, hvordan liljerne gror;de arbejder ikke og spinder ikke.” Jesus inviterer os til at lægge mærke til, hvordan Gud sørger for ting, som vi kalder ‘små ting’. Men intet bliver overset af Gud.…

Det er ret fantastisk – Gud har skabt dig sådan, at din første opgave – det er at modtage. Hver dag. Hvis ikke du får, er du nemlig tom inden i. Fyldes du ikke op, bliver du udbrændt. Næres du ikke, så visner du. Masser af mennesker har prøvet det… Og masser af mennesker kæmper faktisk for at blive fyldt op. Det kan næsten blive lidt hektisk… Jeg ved ikke, om Salomo var hektisk, men han prøvede i al fald uendelig meget, som var strålende og fantastisk, det ypperste verden har at byde på. Men Salomo konkluderede: “Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og…

Skrap, men ikke desto mindre en sand overskrift. Det kan også siges på andre måder: En ægtefælle kan ikke mætte dig. Eller du kan ikke finde din kilde til glæde hos en ægtefælle. Meningen med livet ligger ikke hos en ægtefælle. Og forsøger du – så går det nemt galt. Det er farligt at gøre en anden ansvarlig for ens lykke… Hun havde muligvis prøvet. Den samaritanske kvinde, som Jesus mødte ved brønden i Sykar. “Dér var Jakobskilden” (Joh 4,6). Hun havde haft fem mænd og var i gang med en sjette, som ikke var hendes mand. Ingen af dem havde fungeret som kilde til lykke og tryghed… ret længe……

Jeg kiggede efter billede til en anden post, da jeg så dagens billede. Og ja, så inspirerede det mig til at skrive lidt. Er der forskel mellem Guds plan og din plan? Min vidunderlige erfaring er, at Guds plan for mig er større og mere robust end det, jeg kan forestille mig. Jeg har i øvrigt elsket at fordybe mig i Guds plan for os skrøbelige mennesker igennem historien om Juda. Det blev til bogen: Hans plan og min skrøbelighed – Judas liv og mit liv. Læs gerne den – den går så meget dybere i det. Men lige nu, så lad os læse nogle vers, som fortæller lidt om…

Se ikke på dig selv som ‘ingenting’ – du er skabt i Guds billede. Du er ikke skabt som dyrene – fantastiske som de er, Guds design – men ‘blot’ en kreation. Du er skabt i Guds eget billede! Gud. Universets skaber. Ham, der er over alt, sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” (1 Mos 1,26). Og så er det, at jeg bliver lidt ordløs. For hvad kan jeg sige til noget så stort? Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede? Jeg forsøger alligevel: Skabt til at elske, til at tænke og til at kunne være kreative. Gud sagde videre: “De…

Måske har du været med de sidste dage, hvor vi har kigget på disse skønne vers – Salme 103,1-5: “Min sjæl, pris Herren,alt i mig skal prise hans hellige navn.Min sjæl, pris Herren,glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld,helbreder alle dine sygdomme.Han udfrier dit liv fra graven,han kroner dig med godhed og barmhjertighed.Han mætter dit liv med gode gaver,du bliver ung igen som en ørn.” Og i dag har jeg fremhævet det, du skal gøre. Kort sagt: Fokusér på Jesus! Uddybet – indstil din hjerne på at sige tak. Pris Gud for alt det, han har gjort og gør mod dig. Bliv ved med i tanke og tale…

Det lyder som noget a la det bedste liv, man kan forestille sig: “Han mætter dit liv med gode gaver,du bliver ung igen som en ørn.”(Sl 103,5) I versene før finder vi, at Gud tilgiver dig – helbreder dig – udfrier dig fra graven og kroner dig med godhed og barmhjertighed. Og nu altså at du mættes med gode gaver – og tilmed at du bliver ung som en ørn igen. Hmm. Blive ung som en ørn igen??? Går vores vej i denne verden ikke stødt og stille mod alderdom og død? Jo. Men. Ikke bare – evigheden kommer – og jo, det gør den! Og det er jo den…

“Han udfrier dit liv fra graven,han kroner dig med godhed og barmhjertighed.“(Sl 103,4) Ja, vi er i udgangspunktet alle dødsens! Syndere. Døden er i vores krop. Og vi har slet ikke i os at kunne leve evigt. Heldigvis, faktisk, hvem vil ønske for en gammel og smerteforpint, at han skulle leve evigt – på den måde? Nej. Det evige liv hører sammen med at være udfriet fra døden på alle planer. Og så er der bare noget vildt over det – fra bund til top: Fra at være udfriet fra graven til at blive kronet! En kroning forbinder jeg med kongelige. Og de er noget særligt. Og det er særligt…