At modtage

Et liv mættet med gode gaver!

Det lyder som noget a la det bedste liv, man kan forestille sig:

“Han mætter dit liv med gode gaver,
du bliver ung igen som en ørn.”

(Sl 103,5)

I versene før finder vi, at Gud tilgiver dig – helbreder dig – udfrier dig fra graven og kroner dig med godhed og barmhjertighed. Og nu altså at du mættes med gode gaver – og tilmed at du bliver ung som en ørn igen.

Hmm. Blive ung som en ørn igen??? Går vores vej i denne verden ikke stødt og stille mod alderdom og død?

Jo. Men.

Ikke bare – evigheden kommer – og jo, det gør den! Og det er jo den største gave! Frelsens gave! Det er det største af tilgivelsens gave – vi mennesker får lov at få det fantastiske liv, som vi tabte med synden.

Men – der er også noget nu.

I det øjeblik at Gud tilgiver dig – helbreder dig – udfrier dig fra at være dødsens – kroner dig med sin godhed og barmhjertighed – og mætter dig med sine gode gaver – så flyder hans friskhed ind i dit liv. Et touch af ungdom – selvom du bliver ældre. På grund af ham.

Ja, en relevans som aldrig forældes, fordi historien om ham er så stærk og dragende!

Frisk som den unge – stærk og fascinerende som ørnen.

I morgen kigger vi endnu en gang på de første fem vers i salme 103 – og det er en ‘oplukker’ til alt det andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *