Du var dødsens – men krones med godhed

“Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.“
(Sl 103,4)

Ja, vi er i udgangspunktet alle dødsens! Syndere. Døden er i vores krop. Og vi har slet ikke i os at kunne leve evigt. Heldigvis, faktisk, hvem vil ønske for en gammel og smerteforpint, at han skulle leve evigt – på den måde? Nej. Det evige liv hører sammen med at være udfriet fra døden på alle planer.

Og så er der bare noget vildt over det – fra bund til top: Fra at være udfriet fra graven til at blive kronet!

En kroning forbinder jeg med kongelige. Og de er noget særligt. Og det er særligt at blive kronet til den tjeneste.

Gud kroner mig med sin godhed og barmhjertighed.

Betyder det, at jeg bærer hans godhed og barmhjertighed med mig, nærmest som et smykke, noget som alle kan se?

Betyder det, at hans godhed og barmhjertighed også bliver en del af min måde at være på? At jeg bærer det i hele min adfærd?

Pris og tak til Gud, at han forandrer mit liv fra at være dødsens til at være noget særligt!

Kron mig i dag, kære Gud, med din egen godhed og barmhjertighed!

Jeg fortsætter med salmen i morgen.