At modtage

Du er ikke hvem som helst – du ligner Gud

Se ikke på dig selv som ‘ingenting’ – du er skabt i Guds billede.

Du er ikke skabt som dyrene – fantastiske som de er, Guds design – men ‘blot’ en kreation.

Du er skabt i Guds eget billede!

Gud. Universets skaber. Ham, der er over alt, sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” (1 Mos 1,26).

Og så er det, at jeg bliver lidt ordløs. For hvad kan jeg sige til noget så stort? Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?

Jeg forsøger alligevel: Skabt til at elske, til at tænke og til at kunne være kreative.

Gud sagde videre: “De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Det er at være skabt til at tage ansvar. Til at passe på den planet, vi bor på.

Og “Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den” (1 Mos 2,15). Et velsignet arbejde. Et ansvar. Et sted hvor mennesket kunne tænke og være kreative.

Må Gud velsigne dig i at tage ansvar. I at fordybe dig i noget. I at være kreativ. I at elske.

Ja, hører du det: Du er skabt til at gøre forskel – i Guds billede – så det sted, hvor du er, bliver anderledes – fordi du er!

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *