At modtage

Ikke uden forstand

Det var en tid med vækkelse. Israelitterne var ved at genopbygge landet. Og de blev også selv genopbygget sammen med Herren. Guds lov blev oplæst af kyndige levitter: “De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst” (Neh 8,8).

Mange år senere var Jesu efterfølgere dybt fortvivlede. Jesus var død – og de forstod ingenting af alt det, der var sket. Uden at de vidste det, var Jesus pludselig sammen med dem… “Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (Luk 24,27).

Gud har åbenbaret sig selv for os – for at vi skal forstå noget om ham:

“Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.”

(Sl 119,130)

Og Salomo – den viseste konge – siger: “At frygte Herren er begyndelsen til kundskab” (Ord 1,7).

Gud giver har givet os sit ord at stå på. Han arbejder med vores sind, med den forstand han har givet os, så vi kan lære ham bedre og bedre at kende. Og det er forvandlende… det forvandler os til at se tingene mere og mere fra Guds perspektiv – i stedet for at se tingene fra vores perspektiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *