At modtage

Overflod af Helligånden

Ja… for: “Gud giver jo ikke Ånden efter mål” (Joh 3,34). Han er den som giver til overflod: “Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde” (Joh 1,16). Nåde… over… nåde... Det er vel en anden måde at sige mere og mere og mere – ja uendelig meget… på…

Se hænderne og vandet på billedet… Det er en kilde, som ikke tørrer ud… Det er hænder, som fyldes hele tiden… af forfriskende, skønt, livgivende vand… det slukker al tørst, det fjerner snavs, det er en kilde til liv… Det får mig til at tænke på Jesu ord: “Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Joh 4,14).

Og Jesus længes efter at fylde os med sin Ånd: “hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” (Luk 11,13).

Ja, Gud, jeg beder dig! Ja, Gud, jeg takker dig! Du giver mig din Helligånd uden mål… som din fylde i mig… en kilde, der aldrig vil slukkes – men vandet vil strømme videre og deles i en tør verden… Tak, elskede Jesus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *