Han var allerede blevet helbredt. Den spedalske mand. Jesus havde rørt ham, og Jesus havde sagt: “Jeg vil, bliv ren!” (Luk 5,13). Og sådan var det sket. Lige med det samme. Men Jesus stoppede ikke der. Jesus gav ham – og os – mere. Jesus sagde “Gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring et offer for din renselse, sådan som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem” (vers 14). Et offer for renselsen – så det offentligt kunne blive erkendt, at han var ren. Offeret finder vi beskrevet i 3 Mosebog 14,1-7. Der skulle bruges to levende fugle. Den ene blev slagtet over et lerkar med kildevand.…

Det havde store konsekvenser at blive spedalsk. Man måtte leve væk fra alle andre, så de ikke blev smittede. Fysisk isoleret. Uren. Hans krop var ved at gå til… af spedalskheden… af mangel på kærtegn… Og indeni kroppen boede en forpint. Som ikke kunne leve uden kroppen – og samtidig heller ikke kunne andet end at hade det, der skete med den… Og så bød muligheden sig: Jesus var tæt på. Og manden kom hen til Jesus og “kastede sig ned på sit ansigt” (Luk 5,12) – der, foran Jesus. Så fysisk som hele hans smerte og situation var – så fysisk var hans henvendelse til Jesus. Han have ikke…

Er det ikke en skøn sætning: “Det passer virkelig at han kom til verden for at frelse syndere” (1 Tim 1,15). Jeg kan næsten høre jublen fra Paulus, når han siger det – i al fald kan jeg mærke jublen i mit hjerte. Ordene kommer lige efter disse skønne ord: “Jeg blev tilgivetfordi jeg i min mangel på troikke vidste bedre,og Guds velsignelse fyldte migmed tro og kærlighed ud over alle grænserpå grund af Jesus Kristus.”(vers 13-14) Pyha, jeg ved ikke, om du har mærket syndens skygge over dit liv? Jeg har. Den klare bevidsthed om, at jeg havde gjort noget, jeg vidste, var forkert. Og nogle gange kunne jeg…

Altså… overskriften er muligvis forkert… for det er HAM, der gør det! Men jo, alligevel – du gør også noget: Du tager imod! Se nu her – forunderlige ord: “Jeg blev tilgivetfordi jeg i min mangel på tro ikke vidste bedre,og Guds velsignelsefyldte mig med tro og kærlighedud over alle grænserpå grund af Jesus Kristus.”(1 Tim 1,13-14) Ja – det er også min livserfaring. Jeg vidste jo ikke, hvordan jeg skulle håndtere tomheden indeni. Jeg magtede den ikke. Jeg kunne ikke være i alt det, der gjorde ondt. Og min mangel på tro gjorde, at jeg fyldte mig – med alt muligt andet – end ham… Nå, næh, han var…

Jae… tilbagevendende… længslen… tomheden… inden jeg bliver fyldt! Jae… men som jeg knæler her ved sofaen – så mærker jeg allerede ham. Han er her! Han vil mætte mig. Jeg kan spise rigeligt – alt, hvad jeg har lyst til… Jeg mærker glæde. En glæde som er jublende og stille på én gang. Glæden over hans tilstedeværelse fylder mig allerede. Glæden over at jeg mærker hans løfte om at fylde mig. Forventningens glæde. Glæden over at jeg ved, at nu mætter han mig – ja, som om kablet allerede er sat til, og det strømmer ind. Og jeg elsker ordet. Ordet som jeg tog med mig på sengekanten i går…

Han sagde: Jeg er ikke så god til at slå op i min bibel, men Gud fandt mig alligevel. Ja! Uanset hvem og hvor du er – så kan Gud finde dig. Hyrden blev ved med at lede, indtil han fandt fåret. Kvinden blev ved med at lede, indtil hun fandt mønten. Sådan er Gud. “Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?Stiger jeg op til himlen, er du dér,lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.Låner jeg morgenrødens vingerog slår mig ned, hvor havet ender,så leder din hånd mig også dér,din højre hånd holder mig fast.Siger jeg: »Mørket skal dække mig,lyset blive…

Mit hjerte jublede over Guds trofasthed! Han havde i sandhed velsignet de sidste dage. Jeg var så fyldt af taknemmelighed, sangen “Stor er din trofasthed” kørte i mit sind. Det var, som om glæden var så stor, at der slet ikke var plads til den indeni mig… Gud er god! Og da jeg stoppede ved tanken om hans godhed… så tænkte jeg: Og det stopper ikke! Hans velsignelser i dag er bare et løfte om endnu flere velsignelser i morgen! Vildt… hvordan kan jeg overhovedet rumme så mange velsignelser… Ja, det er et lidt absurd spørgsmål… og så alligevel ikke, for det knytter sig til “ham, som formår med sin…