Det var for dig!
“Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar”
Jeg vil bære dine sygdomme i dag. Selvom der er sygdomme, du stadig vil leve med – så skal du ikke være bange – jeg vil bære dem på en måde, så du kan være i det uden at blive nedbøjet.
“og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.”
Nej, du rammes ikke af sygdom og ondskab, fordi jeg har forladt dig… nej, nej, nej… tværtimod: Jeg er dig så nær! Lige så nær som hele din situation kalder på… og så endda nærmere endnu! Du rammes på grund af en verden i synd… men vær ikke bange – jeg har overvundet al synd!
“Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.”
Kære du… jeg ved, at det lyder voldsomt… Men det er kærlighed! Meget stærk kærlighed! Min kærlighed til dig! Alt det, der rammer dig på grund af synd – indefra dit eget hjerte og udefra – tager jeg mig af! Jeg giver dig fred i dit sind, helbredelse i dit liv. Jeg sætter dig fri, så synden ikke skal kontrollere dit liv!
Ja, jeg har magt og ret til at gøre det – fordi jeg gav mig selv for dig. Du kommer aldrig til at forstå det… men tag imod det… Giv mig lov til at være din elskede… Jeg elsker dig så uendelig højt!
Fra Esajas 53,4-5.
Som Gud oversætter tankerne ind i mit hjerte.
Jesus, jeg elsker dig! JA!, TAK! Vær min elskede! Mit hjerte flyder over, fordi du elsker mig!