Det passer virkelig! Jesus har sat mig fri!

Er det ikke en skøn sætning: “Det passer virkelig at han kom til verden for at frelse syndere” (1 Tim 1,15). Jeg kan næsten høre jublen fra Paulus, når han siger det – i al fald kan jeg mærke jublen i mit hjerte.

Ordene kommer lige efter disse skønne ord:

“Jeg blev tilgivet
fordi jeg i min mangel på tro
ikke vidste bedre,
og Guds velsignelse fyldte mig
med tro og kærlighed ud over alle grænser
på grund af Jesus Kristus.”
(vers 13-14)

Pyha, jeg ved ikke, om du har mærket syndens skygge over dit liv? Jeg har. Den klare bevidsthed om, at jeg havde gjort noget, jeg vidste, var forkert. Og nogle gange kunne jeg bare ikke – lade være… Og synden skyggede – jeg vidste godt, hvor uværdig jeg var…

Men – det passer virkelig! Han kom for at sætte syndere fri! Tilgive – frelse – bringe dem et andet sted hen. Det gjorde han for mig.

Han har flyttet mig fra, at mit liv handlede mere om mig, til at det handler mere om ham (og den proces er vi ikke færdige med). Min tomhed betyder ikke noget – for jeg går hen, hvor han fylder mig. Min synd er tilgivet – så jeg er fri.

Bliv ikke overrasket… jeg synder stadig… Åh, Jesus, der blev det mig – ikke dig… Åh, Jesus, tilgiv mig – det der, var ikke din måde… Åh, Jesus, nu greb jeg igen til at fylde mit indre med noget andet end dig…

Han ved det… Han slipper ikke… Hans kærlighed er ud over alle grænser… Han – og jeg – glæder sig over, at jeg kommer til ham med det samme… Syndig… Alle de der forsøg på at forbedre mig selv, inden jeg kom – de virkede alligevel ikke… Nu kommer jeg bare – ser på ham og ved – ved Guds nåde – at jeg er tilgivet. Med det samme! Sat fri. Ingen skygger. Rustet til at gå videre – i den tjeneste han har til mig… ikke min egen.

Gud elsker også dig – selvom du synder. Gud bruger også dig – inden han er færdig med dig. Bare kom til ham – det er det absolut eneste, som virker! Kom til ham – og bliv der!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)