Og noget er simpelt hen spild af tid… andet er måske udmærket, men hvor meget skal det lige fylde… ? Jeg tænker, at vi alle kender til prioriteringens udfordring! Jeg kan li’ at læse Paulus’ råd til den unge Timotheus: “Hold dig fra tåbelige myter og ammestuesnak.Brug hellere kræfterne på at dyrke Gud.Man kan godt dyrke sport,men det er meget vigtigere at dyrke Gud,for det rummer et løfte både for livet nuog for det kommende liv.Det er vigtigt at gøre sig klart.”(1 Tim 4,7-9) Noget er bare for ligegyldigt! Ja, måske i virkeligheden nedbrydende… Må Gud give mig nåde til at holde mig fra det… Også der hvor det kan…

Jabes bad: “Gid din hånd må være med mig” (1 Krøn 4,10). Jeg elsker, når jeg oplever det, hvor jeg tænker: Det her, det var Gud! Der så jeg hans hånd i mit liv! Ja, faktisk er der ikke noget større… Og hans hånd i mit liv har mange forskellige udtryk… Som vi har set på de sidste par dage, så er der alle velsignelserne, velsignelserne som bliver delt med andre, oplevelsen af at leve et liv, der gør forskel, glæden over at blive koblet med andre til gensidig glæde… Alt det, som bare virker så meget større – der ser jeg Guds hånd! Men jeg ser også Guds hånd,…

Nej, nej, nej… det mener jeg selvfølgelig ikke! Men, når det er sagt – så til den alvorlige side af sagen. Om Adam står der: “Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste” (1 Mos 3,6) – han lyttede til det, hun sagde – og gjorde det. Det var fatalt! Og om Abraham står der: “Og Abram gjorde, som Saraj sagde” (1 Mos 16,2) – og det var, at han fik Ismael med Hagar, nu hvor ham og Sara ingen børn fik. Heller ikke nogen god idé! Ikke Guds plan. Da Gud senere satte Abraham på prøve, hvor han skulle tage Isak med til…