Hvem kan ikke ind imellem føle sig lille og utilstrækkelig? Hvem kan ikke føle sig tiltrukket af den store… der er sikkerhed, beskyttelse, handlekraft og overskud… Vi havde en abe, da vi boede i Uganda – og den var tydeligt et flokdyr, som altid søgte den stærkeste i flokken. Den viste nok, hvor styrken lå, hvor den kunne føle sig sikker. Om det så i det ene øjeblik var en hund – og i det næste øjeblik et menneske… Beretningen om David og Goliat er fascinerende – fordi den er omvendt. Her er det den lille, der vinder over den store. Eller er det? Faktisk er det den store, som…

Et enkelt øjeblik sammen med Jesus er mere værd end et helt liv uden ham… Simon Peter havde sådan et enkelt, stærkt, forunderligt øjeblik sammen med Jesus. Efter at han en hel nat ikke havde fanget en eneste fisk – så fangede han nu ved højlys dag så mange fisk, at deres garn var ved at sprænges (Luk 5,6). Vildt. Det var et øjeblik, som han aldrig ville glemme. Er du klar til sådan en oplevelse? Er du klar til sådant et møde med Jesus? Tidspunktet er måske helt forkert… Metoden er bevist uduelig… Du føler dig fjollet og latterlig at du overhovedet går med til det… Du gør noget,…

Når jeg er blue… så er der en ting, som virker bedre end alt andet: Det er at koncentrere mig om “mit kald”! Altså, at Gud har en plan for mit liv, at jeg har gang i ting sammen med ham, at jeg vokser sammen med ham, at der er mening, at jeg kan tjene andre. Det tager mit sind væk fra min egen selv-tristhed… og så forsvinder den – og jeg er fyldt af ham. Og så læser jeg om Johannes Døberen. Hold op, han sad i fængsel (Matt 11,1) – og han havde for længst erkendt, at Jesus skulle blive større og han selv mindre (Joh 3,30). Men nu…

“På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste” (Luk 6,6). Der var en syg mand. Og der var de skriftkloge og farisæerne. Spændingen var i rummet… “De skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten”… Ikke for at glæde sig med den syge. Heller ikke for tage imod Guds Søn. Men for at anklage ham… Jesus var rolig. Han vidste godt, hvad de havde gang i. De var meningsdannerne, dem der bestemte det meste, dem der kunne støtte en mand eller hindre ham… Men Jesus gjorde, hvad han måtte gøre. Han elskede den syge mand! Han ville give ham Guds…

“Hvor kender du mig fra?” spurgte Nathanael Jesus (Joh 1,48). Det var lidt overvældende, at Jesus havde udtalt sig om, hvem han var, som det første, da de mødte hinanden… Jesus sagde til ham: “Jeg så dig under figentræet” – og det var uden, at han var der! Jesus ser også dig! Hvor du er, hvad du søger i dit liv, hvad du bokser med, hvad du drømmer om, hvad du længes efter at blive kvit… det hele – for han kender dig. Men det er endnu større end det… Jesus fortsætter med at sige til Nathanael: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle…

De var søgende. De var unge og ambitiøse. De ønskede noget mere med deres liv… noget, som mættede og tilfredsstillede… Derfor havde de fulgt Johannes Døber. De havde taget imod omvendelsen – lige ind i hjertet – for det var i hjertet, at de mærkede forskellen… og det mættede, det kaldte på mere… Og Johannes havde sagt, at der ville komme mere – en, som var større end ham. “Se, dér er Guds lam” (Joh 1,36) – var det mon ham? De var gået efter ham… Og så vendte Jesus sig om og spurgte dem “Hvad søger I?” (1948 oversættelsen). Ja, hvad søgte de i grunden… Kunne de sætte ord…