Et dødt bønneliv?

Hvordan ved du, om dit bønneliv er dødt? … Hvis du beder, uden at forvente noget…

I halen på det kan let komme en serie af spørgsmål: Hvornår hører Gud bøn? Hvilke bønner hører han? Hvad kan jeg forvente, når jeg beder?

Han hører de bønner, som han inspirerer os til at bede!

Bøn er nemlig ikke en præstation fra vores side, eller noget vi gør, der fortjener noget… bøn er at være tæt sammen med Gud – kende Gud – mærke hans tilskyndelse til at bede… Så også vores bønner begynder med ham og er funderet på ham.

Bønner, som bare er vores egne “lister” eller “tjek-marks” eller “pligt”… de er både dræbende kedelige og bliver efterhånden intetsigende…

Men når vi beder i Helligånden (Judas 20; Ef 6,18) – så inspireres vi og løftes… vi mærker kaldet til at bede… vi får freden, når vi beder… vi overgiver os selv til Gud i bønnen… vi overgiver det og dem, vi beder for… vi lærer Gud bedre at kende, fordi vi søger hans indsigt og nærhed…

Sådan gør du – ligesom disciplene: “Herre, lær os at bede” (Luk 11,1) – og forvent, at han gør noget! (Det GØR han!)