Jesus levede som menneske under syndens skygger

Jesus blev menneske. Han mødte synd. Han levede med synd. Han levede under syndens skygger.

Han, som elskede fred – måtte leve med ufred
Han, som elskede hvert eneste menneske – levede under menneskers had.
Han, som er sandhed – levede med løgnen.
Han, som søgte at løfte mennesker – mødte menneskers hån og foragt.
Han, som var Gud, gav afkald på sin guddommelighed – og levede som et menneske med træthed og smerte.

Og mennesket Jesus havde ikke det, som skulle til… Han var i konstant kontakt med sin far i himlen og bad inderligt om styrke til hver eneste dag. Han havde brug for sin fars visdom og nærhed for at nå mennesker – ja, han tryglede Gud om, at himmelens budskab måtte trænge igennem mørket og lyse op i menneskehjerter og befri dem fra Satans herredømme.

“Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35).

Og Jesus kunne bevidne: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen” (Joh 5,19).

Og på samme måde vil Jesus, Gud hjælpe alle mennesker – os. Han vil ikke lade os alene på noget tidspunkt. Han har givet os løftet: “Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer” – “sandhedens ånd… I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer” (Joh 14,17.18).

Du, som oplever syndens skygger – Gud er dig helt nær – søg ham i bøn – han vil give dig det, du har brug for! Han går selv med dig i det hele. … Og han har selv oplevet det, som du oplever.

Skriv et svar