Ja, og den overskrift er faktisk ikke engang stærk nok, David siger: “Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog” (Sl 56,9). Hvilken omsorg. Gud ved, hver eneste gang du er ked af det. Dine tårer betyder noget for ham. Han bærer dem i sin sæk. Han registrerer det, han skal tage sig af. David blev jagtet af fjender. Han kendte ikke slagets udfald – og følte sig svag og usikker over for en potentiel overmagt. Han blev behandlet uretmæssigt. … Gud kendte hans sag og hans tårer. … og David siger: “Det ved jeg: Gud er med mig” (vers…

Det begyndte så godt. “Salomo elskede Herren” (1 Kong 3,3). Og Salomo elskede sin kone, den egyptiske prinsesse (vers 1). Han skrev kærlighedssangen til den eneste ene: “Du, som jeg elsker så højt” (Høj 1,7). Han sagde så vist: “Velsignet være din egen kilde, glæd dig over din ungdoms hustru, den elskede hind, den yndefulde gemse; lad altid hendes elskov mætte dig, berus dig til stadighed i hendes kærlighed” (Ord 5,18-19). Og advarende sagde han: “Hvorfor, min søn, skulle du beruse dig i en anden kvinde?” (Ord 5,20). … og så gjorde Salomo lige præcis det: “Kong Salomo elskede mange udenlandske kvinder foruden Faraos datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidoniske og…

Jeg elsker, når jeg ser en lille detalje, som viser det store perspektiv. Her kommer en lille detalje fra Salomos regeringstid: “Judæerne og israelitterne var så talrige som sandet ved havet. De spiste og drak og var glade” (1 Kong 4,20). Detaljen er det med: at de var så mange som sandet ved havet. Hvor kender vi det billede fra? Fra Guds ord til Abraham: “Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles” (1 Mos 13,16). Gud gav et løfte til Abraham – og i Salomos regeringstid ser vi løftet opfyldt, sådan som Gud havde tænkt det. Landet havde…