At være sammen med ham

Vær ikke hovmodig

Hvad er det i grunden at være hovmodig? Det må være noget slemt – for Gud tillod en engel fra Satan at slå Paulus, for at han ikke skulle blive hovmodig… Og sådan i udgangspunktet, så ville jeg egentlig tænke, at Gud ville holde Satans engle væk fra mig… (2 Kor 12,7).

  • Hovmodige er vi, når vi tror, at alt det gode i vores liv er vores egen fortjeneste. Vi har helt glemt Gud. (5 Mos 8,14).
  • Hovmodige er vi, når vi tiltager os religiøse rettigheder, som ikke tilkommer os. (2 Krøn 26,16).
  • Hovmodige er vi, når ikke er langmodige med vores medmennesker, men i stedet dømmer dem… vi, som ikke kender deres hjerter… (Præd 7,8).
  • Det modsatte af hovmodighed er ydmyghed. (2 Krøn 32,25-26).

Så nej, Gud holder ikke al bekymring og lidelse væk fra vores vej… Det er ligesom ikke sikkert for vores karakter, at han bare giver os rigeligt igen og igen…

Nej, for hvilken kristen ønsker at være en Guds-benådet tjener… som ender med at være stolt over sig selv, udenfor Guds nåde? Hvem ønsker at være “så god”, at han er i stand til at dømme enhver anden?

Gud, jeg vil takke dig… også for det i mit liv, som minder mig om min fuldstændige afhængighed af dig… Jeg takker dig for magtesløsheden, som får mig til at råbe efter din styrke… Jeg takker dig for din langmodighed med mig, som lærer mig at være mere tålmodige overfor andre…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *