At være sammen med ham

Hallo – noget skal ud af dit hjerte!

Jesus fremtræder markant. Radikal. Her kommer han – Messias, faktisk, ham, som folk har ventet på og længtes efter… Ja, de genkender ham godt nok ikke helt… Men du ville nok heller ikke forvente, at han ville komme til templet på denne måde:

“Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde” (Joh 2,15).

Wau! Han vendte virkelig op og ned på det hele! Og ja, ja, vi ved godt hvorfor – de havde gjort templet til en markedsplads, en røverkule, hvor mennesker blev presset og hindret i frit at komme til Gud. Der var larm og handlen – ikke stilhed og nærhed med Gud.

Men du havde måske alligevel ikke forventet dette:

“Jøderne sagde da til ham: ‘Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?’ Jesus svarede dem: ‘Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.’ Da sagde jøderne: ‘Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?’ Men det tempel, han talte om, var hans legeme” (vers 18-21).

Jesus laver noget, der ligner et skift. Fremadrettet ville det ikke være templet i Jerusalem, der ville være centeret for tilbedelse, han ville selv være omdrejningspunktet for tilbedelse. Han sagde det samme til kvinden i Sykar: “Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. … de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed” (Joh 4,21.23).

At tilbede i ånd og sandhed… “Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?” (1 Kor 3,16). Det er der, Jesus gerne vil være – i dit hjerte. Det er der, han gerne vil tilbedes – i dit hjerte. Og måske vil han også rydde lidt op der… så der er den stilhed i dit hjerte, der gør, at du kan mærke, at han er der.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *