• At modtage

    Solens opgang

    Jeg kørte en tidlig tur på mountainbike. Jeg elsker de ture. De er fyldt med Gud. Mine øjne ser udover marker og skov, himmel og hav, dyrene… og jeg ser min Skaber. Jeg beder undervejs. For dagen. For mennesker. Og bare for at lytte til hvad Gud vil sige til mig… Solen stod op… men viste sig ikke rigtig… men det var ikke overskyet, så det var sikkert bare et skybælte nede ved horisonten… Jeg kiggede efter den… Og så – lige som jeg kom op ad en bakke og rundt om et sving, så var den der. Rund og intens flot! Første øjeblik jeg så den. Og jeg udbrød:…

  • At modtage

    Frygt ikke!

    “Frygt ikke, for jeg er med dig!” (Es 43,5) Frygt lammer… Frygt tager al energi ud af en… Når vi er fyldt af frygt, gør vi ikke det, vi ellers ville gøre… At frygte er at miste modet… “Da mistede folket modet; det sivede bort som vand” (Jos 7,5). Jeg synes, at dette er en fantastisk beskrivelse… man kan ikke få hold på det, som siver væk… Det er virkelig rigtigt, som Piet Hein siger (efter min hukommelse): “Den, der tvivler på sin sag, han er slagen før sit slag!” Ja! Frygten for at miste, får mig til at give efter… Frygten for ikke at klare det, får mig til…

  • At være sammen med ham

    Gud kommer helt sikkert!

    Jeg var ude at cykle en tidlig morgen. Lidt før solopgang. Og så kom morgenrøden. Helt utrolig smuk! Rødmen var intens og kraft. Den bredte sig mere og mere. Uendelig betagende. Jeg tænkte på Gud, som kommer til os som morgenrøden… måtte finde skriftstedet da jeg kom hjem: “Lad os kende Herren, lad os stræbe efter at kende ham. Han bryder frem så sikkert som morgenrøden, han kommer til os som regnskyl, som forårsregn, der væder jorden.” (Hos 6,3) Lige så sikkert som morgenrøden. Lige så forfriskende som regnen. Lige så nærende for mit hjerte som regnen, der mætter jorden. Og sådan oplevede jeg det den morgen! Ånden hviskede til…

  • At være sammen med ham

    Hvor jeg så ham sidst

    Hvordan møder vi Gud? Jeg går ofte tilbage til, hvor jeg så ham sidst… Konkret betyder det, at jeg læser i min Bibel. Nogle gange kan jeg godt på forhånd føle, at mit hjerte er svært at nå ind til… Altså, at min længsel er stor, men at jeg føler mig så magtesløs i forhold til, hvad der skal til for at møde den længsel… Så – jeg ved ikke, hvor jeg skal kigge i Bibelen… Og jeg ved ikke, hvordan mit hjerte kan blive rørt… Men jeg åbner Bibelen – for der ved jeg, at jeg har mødt ham før! Nogle gange rammer mine øjne med det samme noget,…

  • At være elsket

    Kærlighedens smerte…

    Kærlighedens smerte… der næsten kan knuse et hjerte… Kærlighedens suk… og følelser, der går amok… Kærlighedens tårer… der løber i dine årer… Kærlighedens smerte… er den i dit hjerte? Jeg tænker over om kærligheden gør ondt for Gud? …. Ja, jeg tror det. Jesus og Gud måtte opleve en slags adskillelse, da Jesus var her på jorden – særligt udtrykt, da Jesus råber, hvorfor Gud har forladt ham… I det øjeblik længtes Jesus efter at mærke Faderens kærlighed… Gud mærker også smerten ved at elske… uden at blive elsket igen… Gud kender den smerte, som du oplever på grund af kærligheden… Han er der med dig. Han lægger armene om dig,…

  • At modtage

    Jesus i dit liv

    Livet var gået galt for ham. Zakæus var en lille mand – som måske havde drømt om at blive stor… Og nu var han overtolder og rig. Ikke bare tolder – men “over”. Ikke bare almindelig – men rig. Begæret havde grebet ham… Han var rig på andres bekostning. Det var en kendt ting, at toldere pressede, så de så rigeligt fik deres del… Men noget var begyndt at ske… han havde hørt om Jesus, og noget ved denne mand var begyndt at røre hans hjerte… Og nu ønskede han bare inderligt at se Jesus! Og Jesus kom til Jeriko! Og gik gennem byen. Zakæus kunne ikke se noget som…

  • At blive brugt af ham

    Forbøn – hurtigere…

    Se lige her: “Især beder jeg om denne forbøn, for at I så meget hurtigere kan få mig tilbage” (Hebr 13,19). Så noget går hurtigere, fordi du beder! Noget godt kommer hurtigere, fordi du beder for en anden. Noget godt, som Gud vil skal ske, kommer til at ske hurtigere, fordi du beder. Det er forunderligt… Bed. Bed for andre. Bed Gud om Åndens inspiration til at bede efter hans vilje. Du behøver ikke at forstå det… du behøver bare at bede det…

  • At modtage

    Sara

    Sara, Abrahams hustru. Hun var nomade, fremmed i landet. Hun tvivlede på Gud. Lo af hans løfter. Var ufrugtbar. Foreslog at Abraham tog Hagar som rugemor for det lovede barn – en løsning hun kom til at hade! Hun handlede selv udenom Gud… Sara. En kvinde som du og jeg. En kvinde, som kæmpede med livet. En kvinde der kunne føle sig tom og fremmed, ked af det og frustreret, utålmodig med Gud, utålmodig med sin mand, træt af andres lykke, længselfuld efter egen lykke og forløsning… Sara, en kvinde som sled… … men også Sara, om hvem der siges: “I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til…

  • At være elsket

    Gud – min mand

    “Jeg forlover mig med dig for evigt.” Hos 2,21. “Som den unge mand tager jomfruen til hustru, tager din genopbygger dig til hustru, og som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig.” Es 62,5 En sommereftermiddag på stranden kom jeg til at tænke på, hvordan jeg egentlig kan mærke, at Gud er min mand, og jeg er hans hustru…  Ja, jeg ved godt, at det er et billede… men alligevel et billede, som fortæller, at Gud vil lade mig mærke sin kærlighed på en ligeså fyldig måde, som en elskende ægtemand ville… Som jeg lå der i solen, mærkede jeg pludselig en af måderne:…

  • At modtage

    Omvendt!

    Paulus. Manden, der med en indædt ivrighed forfulgte de kristne. Manden, der tog imod Jesu kald – og kæmpede for det, han tidligere havde forfulgt! Det er en fantastisk beretning… manden, der vendte 180 grader, fordi han mødte Jesus! “Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: ‘Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?’ Han svarede: ‘Hvem er du, herre?’ Han sagde: ‘Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.’ ” (ApG 9,3-6) Mange, som ikke vil vide…