At modtage

Helligånden hele tiden

Zakarias fik et syn. Han fortæller (Zak 4,1-6): Den engel, der talte med mig, vækkede mig igen, som man vækker en mand af søvne, og sagde til mig:

“Hvad ser du?”

Jeg svarede: “Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe. Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen.”

Jeg spurgte den engel, der talte med mig: “Hvad betyder det, herre?”

Den engel, der talte med mig, spurgte: “Ved du ikke, hvad det betyder?”

og jeg svarede: “Nej, herre.”

Da sagde han:

Dette er Herrens ord til Zerubbabel:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke,
men ved min ånd, siger Hærskarers Herre

Så olien er et symbol på Helligånden. Og oliventræerne er lige ved siden af lamperne, som har brug for olien for at kunne brænde. Så der er en løbende forsyning af olien – eller af ånden.

Og det er sådan, Gud ønsker at være til stede i dit og mit liv: At hans ånd hele tiden må gøre den virkelige forskel. Det er ikke os selv – i vores magt eller styrke, som skal flytte ting – men han vil gøre det med sin ånd!

Ja, jeg bliver virkelig begejstret, når Gud taler disse ord til mit hjerte! For – tingene er bare flade, hvis det kun er mig… Jeg ved det – det er Ham, som gør, at ting bliver levende, taler om ham, påvirker, rører, gør forskel! … Og det VIL han gøre! Hele tiden! Som oliventræerne, der er lige ved siden af mig – med masser af tilgængelig olie… løbende forsyning…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *