Til grunde – fornyes

Det er ikke så længe siden, at jeg var ved lægen. Idet han tjekkede mig for tennisalbue og havde fat i mine hænder og håndled, så løfter han øjnene og kigger på mig, imens han siger: “Hold da op, du er da godt nok hypermobil…”

Jo, tak – det har jeg vidst, siden jeg var teenager…

Hvornår begynder vores fysik i grunden at gå ned ad bakke? Hvornår er det i grunden, at vi skal nurse kroppen og tage særhensyn?

Paulus skriver: “Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag” (2 Kor 4,16).

Det er bare så sandt! Og – helt ærlig – her er kernen i, at det er vidunderligt at blive ældre: For jeg får flere og flere erfaringer med Jesus! Jeg lærer ham bedre at kende. Elsker ham mere. Oplever ham stærkere.

Det er stærkt. Det er så stærkt, at besværet ved nogle af de andre forhold i livet træder i baggrunden. Det er så stort, at han giver styrke til at leve med alt det andet.

Og alt det andet… ja, det er ikke altid så sjovt… men vi bliver ikke modløse over det, fordi vi lever i noget, som er meget større… HAM!

Skriv et svar