En gave…

Ja, mange år havde de gået alene… men endelig dukkede den eneste ene op – og de fandt sammen. Elskede. Blomstrede. Mærkede kærligheden og lykken. Sikke en gave.

Og sikke en gave da lille baby kom til verden… Endnu mere kærlighed. Glæde. Klukken. Jubel over det enkleste enkle. Smil over tumlen og fumlen. Lykke ind i det almindeligste. Sikke en gave.

Men ikke en gave uden forpligtelser… Trætheden… Får jeg nu det hele til at hænge sammen… Bekymringerne før tingene kommer… Drænende… Åh…

Åh, ja…

Kæreste far… Tak for kærlighedens rige gaver… Tak at du giver… Giv mig også at være i trætheden… tag mine bekymringer… giv mig energi til en dag af gangen… hjælp mig til at få ting til at hænge sammen… Du, som gav og giver mig kærlighedens gave! Jeg er sikker på, at du også giver mig gaven at tage vare på det!

“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (Fil 4,6-7).

“Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes” (Es 40,31).

Skriv et svar