Sara
Sara, Abrahams hustru.
Hun var nomade, fremmed i landet. Hun tvivlede på Gud. Lo af hans løfter. Var ufrugtbar. Foreslog at Abraham tog Hagar som rugemor for det lovede barn – en løsning hun kom til at hade! Hun handlede selv udenom Gud…
Sara. En kvinde som du og jeg. En kvinde, som kæmpede med livet. En kvinde der kunne føle sig tom og fremmed, ked af det og frustreret, utålmodig med Gud, utålmodig med sin mand, træt af andres lykke, længselfuld efter egen lykke og forløsning…
Sara, en kvinde som sled…
… men også Sara, om hvem der siges: “I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig.” Hebr 11,11
Igennem årene voksede troen i Saras liv… Hendes blik blev flyttet fra sig selv til ham, der havde givet løfterne. Og hun troede!
En tro – som var frugtbar! En tro – som påvirkede hele verden! På grund af ham!
Giv HAM din tro! Tro på hans løfter! Se på ham – og lad ham gøre dig uendelig frugtbar!
