• At modtage

    Husk at bruge tid alene og til hvile

    Der er jo hele tiden meget, der kalder på ens tid og opmærksomhed. Det er let at blive ved med at kaste sig over ting, der skal gøres. Tilmed kan man veksle lidt imellem typerne af opgaver… så der bliver en slags hvile… Hvile. Alene. Gøre ingenting. Lade op. Jesus inviterer os til at gøre det – sammen med ham: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt” (Mark 6,31). Han sagde det til disciplene, efter at de havde været af sted to og to for at prædike, helbrede og uddrive dæmoner. De kom tilbage med gode oplevelser. Og måske lidt trætte…

  • At modtage

    Du er her for at vælge

    Ja, faktisk. I al fald er det vigtigste du kan gøre i dette liv at vælge Jesus. Sådan, rigtigt – at vælge ham ind i dit liv, hvor du bruger tid med ham og lærer ham at kende. Det gør al forskel. Det begyndte med begyndelsen. Gud skabte ikke robotter – og i Edens have var der to særlige træer: “også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt” (1 Mos 2,9) – mennesket havde en mulighed for at vælge Gud til eller fra. Når vi kommer til Bibelens sidste kapitel, kan vi læse om det ny Jerusalem, hvor der nu kun er ét særligt…

  • At være elsket

    Vil du ha’ bedre relationer?

    Eva satte sig selv i Guds sted. Ja, hun ville nok ikke ha’ sagt sig enig i det, men det var det, hun gjorde. Fra at have levet inden for rammen af, at Gud “så, hvor godt det var”, så tog hun nu selv den plads og vurderede: “Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af” (1 Mos 1,31; 3,6). Og det var vel at mærke træet til kundskab om godt og ondt. Det træ, som Gud havde sagt, de ikke skulle spise af. Ups. Og de første konsekvenser mærkede de da også med…

  • At være

    Jeg vil ikke vide det

    Oftest tænker jeg, at vi gerne vil vide… Vi er nysgerrige på at vide ting… Men grundlæggende ønskede Gud, at vi ikke skulle vide noget om det onde: “Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af” (1 Mos 2,17). Det var ikke hans mening, at vi skulle kende til og opleve sygdom, smerte, skilsmisse og død. Og jeg må bare sige, at det ville have været fantastisk ikke at ha’ haft det kendskab! Slangen forsøgte at gøre den viden attraktiv… “den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt” (1 Mos 3,5). Her…

  • At være elsket

    Jeg lever i noget fuldendt

    Wau! At noget er fuldendt – det lyder helt ufattelig godt. Og – det var det: “Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt” (1 Mos 2,1). Og det er rammen og afsættet for mit liv! En fuldendt verden. Intet mangler. Alt er i orden. Alle sanser mættes. Ingen glæde mangler. Wau… Nå… vi ved godt, at det holdt ikke ret længe! Og – det er ikke den verden, som vi ser omkring os… Men midt i denne verden, så gjorde Gud det igen! Under langt sværere omstændigheder, med langt større pres, forbundet med uendelig meget smerte for Gud selv, adskillelse og svigt – men Gud gjorde det…

  • At være elsket

    Jeg lever som i omkvædet af en god sang

    Ja… sådan kan jeg godt li’ at tænke det… For hele mit liv begyndte jo med, at en personlig, elskende Gud skabte. Så selveste skabelsesberetningen har noget at sige om mit liv med Gud. Gud havde en plan om at skabe mennesker – og som de første skridt gjorde han en skøn jord klar til dem. Igen og igen i fortællingen læser vi Guds egen konklusion på det, han skabte: “Gud så, at det var godt” (1 Mos 1,10) – som et omkvæd der trækker det væsentlige frem, så vi ikke glemmer det. Ja, jeg lærer med det samme Gud bedre at kende: Det, Gud gør, er godt! Når Gud…

  • At være elsket

    Nærhed – som et kys fra Gud

    Hvilket menneske kan rumme Gud? Nej, vel – intet. Alligevel møder vi Gud, ja, han vil det og åbenbarer sig for os. Så samtidigt er han ham, som vi ikke kan rumme… og ham, som er os helt nær. Skabelsesberetningen viser os begge sider af Gud. I det første kapitel møder vi Gud, som siger: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os… Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (1 Mos 1,26.27). Han er i gang med at skabe hele vores verden. Det er den store almægtige Gud, skaberen af hele universet, vi møder…

  • At være elsket

    Gud med dig – midt i det hele

    En lille ting – som i det øjeblik blev en stor ting for mig. En enkelt sætning: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” (1 Mos 1,1). Og se – Gud er midt i sætningen – og jeg tænkte: Sådan er Gud midt i det hele. Sætningen er den første i Bibelen, og den fortæller, hvordan alting begyndte. Og der er Gud, midt i det hele. I en begyndelse – hvor han skaber – og bagefter er der en himmel og jord, hvor han er. Og sådan ind i dit og mit liv. Gud er her – midt i det hele. Midt i alt vores. Aldrig er vi uden Gud.…

  • At være sammen med ham

    Den indtrængende forbøn

    Faderen var hårdt ramt. Hans lille datter var ikke blot syg – men dødssyg. De havde godt set det. Dødens skygger hang ligesom allerede i væggene og gardinerne – om hans elskede datter. Han var i nød. Han vidste det godt. Ingen læge kunne gøre mere. Medicinen, der kunne hjælpe hende, eksisterede ikke. Men Jesus…? Han havde hørt de vildeste historier… Helbredelser… Til tider af alle de tilstedeværende… uanset hvad, de led af. Så Jairus gik til Jesus. “Da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: ‘Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan…

  • At blive brugt af ham

    Gud – jeg vil med!

    Ih, hvor forstår jeg godt, at “manden, der havde været besat”, bad Jesus “om lov til at komme med ham” (Mark 5,18). Han havde jo lige oplevet det store mirakel: Dæmonerne – hele legionen – var blevet sendt ud af hans liv. Manden havde oplevet sig selv som fornuftig og almindelig, og han havde siddet sammen med Jesus og set ind i de kærligste øjne, det varmeste ansigt – ja, det var et sted, han aldrig havde lyst til at forlade. Men Jesus sagde nej. Og i stedet gav Jesus ham en opgave: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og…