• At modtage,  At være sammen med ham

    Tro uden tvivl?

    Tro uden at tvivle? Gyser du lidt ved tanken… Lad os kigge på det. “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.” (Jak 1,5-8). Nå? Hvis vi altså tvivler – så skal vi ikke forvente at få noget som…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Min vantro

    Har du mon været med de sidste dage, hvor vi har kigget på troen? Vær velkommen til det… I dag vil vi kigge på spørgsmålet: Ja, men hvad gør jeg med min vantro? Der var en far, som oplevede sin vantro. Lige pludselig skreg hans vantro ham i øjnene – at den kunne stå i vejen for, at hans søn blev helbredt! Det blev lige pludselig meget alvorligt… Faren havde oplevet, at disciplene ikke kunne helbrede sønnen… Og Jesus havde sagt: “Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!” (Mark 9,19). Men faren tvivlede på, om Jesus…

  • At være sammen med ham

    Tro – Hvad & Hvem?

    Jeg tænkte over, om jeg skulle skrive: Hvad tror du på? eller Hvem tror du på? – netop fordi en stor pointe er – at det er en person, Jesus, en der kender os og menneskelivet ud og ind, en som døde for os, som elsker og frelser os, hjælper os i dagligdagen – som vi tror på – altså hvem. Ikke bare noget teori – hvad. Men – når jeg så tænkte på, hvad Bibelen siger om troen – så er det faktisk både hvad og hvem – selvom det selvfølgelig er bundet i Jesus! For hvis ikke han var i det, så var der virkelig ingenting! “Vi ser hen til…

  • At modtage

    Tro fra Gud

    I Romerbrevet kapitel 12 skriver Paulus om nådegaverne, som Gud giver os. I et af de indledende vers siger han: “I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham” (Rom 12,3). Det giver mig forskellige tanker… Troen – den har du fået af Gud. Og her  nævnt netop i sammenhæng med andre nådegaver – fx undervisning, tjeneste – så vokser den slags, når vi bruger dem. Brug troen – og den vil vokse. Dvs. gør noget…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Tro – ud af ingenting

    Gud – han er fantastisk… han åbenbarer sig for enhver, uanset om det menneske søger ham eller ikke… “Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig, jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.” (Rom 10,20) Det rører ved hele kernen i, at vi er syndige mennesker – totalt fortabte, hvis ikke Gud gør noget. Ja, vi var skabt til en naturlig kontakt og omgang med Gud… men da vi troede på løgnen i stedet for på sandheden… så blev vores liv fyldt af løgn… og vi kan ikke finde ud af at finde Gud – for nu ligger det i os, at vi vil selv…

  • At modtage

    Troen vågner…

    Hvordan komme til at tro? “Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Rom 10,14-17). Der sker altså noget, når vi begynder at…

  • At modtage

    Tro er overnaturlig

    Siden synden kom ind i denne verden, så har det naturlige været ikke at tro på Gud. Vi kan ikke bare af os selv tro – Gud må åbenbare sig for os – og så kan vi tage imod, “svare igen” eller “kigge tilbage”, som jeg godt kan lide at kalde det. I mit liv begyndte det med, at mine forældre troede på Gud. Og jeg kom sammen med min mor ind i hendes tros-rum. Hun delte de bibelske historier med tro på, at når Gud kunne gøre det for dem, så kunne han også gøre det for os… Og vi har bedt til Gud også i vanskelige situationer – og fået bønnesvar,…

  • At blive brugt af ham,  At være sammen med ham

    Gud er med dig

    Hør dette vidunderlige løfte – som en far, David siger til din søn, Salomo: “Så sagde David til sin søn Salomo: ‘Vær modig og stærk, og gå i gang! Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme, for Gud Herren, min Gud, er med dig. Han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke, til du har fuldført arbejdet med Herrens tempel” (1 Krøn 28,20). David kunne tale med overbevisning. Han talte om en, han kendte – Gud Herren, min Gud! Han havde igennem et helt liv erfaret, at Gud var med ham. Gud var med – ikke bare i et “tilfældigt liv” – men i et liv, hvor…

  • At blive brugt af ham,  At modtage

    Giv med glæde

    David var ved at forberede at templet skulle bygges, herunder indsamling af gaver for at templet kunne blive en virkelighed. Om sig selv siger han: “I min glæde over min Guds hus giver jeg desuden selv rigdomme af guld og sølv til min Guds hus” (1 Krøn 29,3). David var involveret. Han glædede sig over, at Guds hus en dag ville blive en realitet. Han kunne ikke lade være at give. Han gav med hjertes glæde. Og den samme indstilling var blandt folket: “Folket glædede sig over deres gavmildhed, for helhjertet kom de med frivillige gaver til Herren. Også kong David glædede sig meget” (Vers 9). Helhjertet – frivilligt – og med…

  • At blive brugt af ham,  At modtage

    Store bønner!

    Sådan er løftet: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt 6,33). Det løfte blev opfyldt til fulde i Salomos liv. Gud spurgte Salomo: “Sig, hvad skal jeg give dig!” (2 Krøn 1,7) Og Salomo bad om visdom til den opgave, som Gud havde givet ham. Gud gav ham, hvad han bad om, i rigt mål. “Men jeg vil også give dig rigdom og formue og ære” (vers 12). Gud er gavmild! Gud “som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20) – og det gør…