At blive brugt af ham

Del Jesus – bare med én

Næh, vi behøver ikke at samle en masse mennesker, for at kunne dele Jesus.

Nogle af de dybe beretninger i Bibelen omhandler situationer, hvor Jesus bare mødte én.

Jeg har stillet mig selv spørgsmålet – og gjort mit svar op: Ville jeg skrive en andagt her, hvis bare én fik noget ud af det? … Ja, det ville jeg.

Men vi kunne også stille spørgsmålet denne anden vej: Hvad nu, hvis du kunne dele denne andagt (eller noget andet) med bare én. Du behøver ikke at tænke på at skulle række ud til mange – men kunne du dele den – bare med én?

Og det er nemt at se for sig: Alle i vores menighed deler med én… Det bliver alligevel til noget… også kvantitativt.

Men det handler alligevel altid om den ene! For Jesus elsker den enkelte og vil være ven med den enkelte. Ligesom Jesus vil være med dig og elsker dig!

“Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig…” (Luk 15,7).

Bare én.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *