Min vantro

Har du mon været med de sidste dage, hvor vi har kigget på troen? Vær velkommen til det…

I dag vil vi kigge på spørgsmålet: Ja, men hvad gør jeg med min vantro?

Der var en far, som oplevede sin vantro. Lige pludselig skreg hans vantro ham i øjnene – at den kunne stå i vejen for, at hans søn blev helbredt! Det blev lige pludselig meget alvorligt…

Faren havde oplevet, at disciplene ikke kunne helbrede sønnen… Og Jesus havde sagt: “Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!” (Mark 9,19).

Men faren tvivlede på, om Jesus nu også kunne gøre noget… “Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os!” (vers 22).

Ja, hvis du kan – lige præcis de ord greb Jesus fat i. “Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror” (vers 23). Og drengens far råbte: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (vers 24).

Hvad var det, han tvivlede på? Eller – hvem var det, han tvivlede på? Hans tvivl drejede sig om Jesus. Kunne Jesus? Var Jesus Guds Søn, som virkelig kunne? Var Gud så kærlig, at han ville gøre det?

Og sagen er – tror vi ikke på ham – så kommer vi ikke til ham, så giver vi ikke ham vores byrder… så bliver vi ved at gøre det hele selv… Og så modtager vi ingenting – på grund af vores vantro…

Og – der er kun én ting at gøre med vores vantro. Gå til Jesus med den. Det er faktisk det første skridt i tro – for du går til Gud med den! I det øjeblik du går til Jesus med din vantro, så bryder du vantroen med en tro, der allerede er begyndt i dig… Og – så vil Jesus med det samme styrke din tro!