David var en fantastisk kriger, som ledte sit folk Israel til store sejre over filistrene. “Hver gang David drog ud, hvor Saul end sendte ham hen, havde han lykken med sig, så Saul satte ham over sine krigere” (1 Sam 18,5). Her er er nøglen til hans succes: “David førte sine folk ud i kamp og hjem igen, og overalt hvor han færdedes, havde han lykken med sig, fordi Herren var med ham” (vers 13-14). Og der står om folket, som gav ham sit følgeskab, at “hele Israel og Juda elskede David, fordi det var ham, der førte dem ud i kamp og hjem igen” (vers 16). David var en…

“Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet” (1 Sam 16,7). Og da David kom foran Samuel, sagde Herren: “Ham skal du salve, for ham er det” (vers 12), “og fra den dag greb Herrens ånd David” (vers 13). David havde Gud som center for sine tanker og handlinger. Så da David hørte filisteren Goliat håne Israel, så sagde David: “Hvem er egentlig denne uomskårne filister, siden han tør håne den levende Guds slagrækker?” (1 Sam 17,26). Og det var vel at mærke nogle slagrækker, som var “ude af sig selv af rædsel” (vers 11), når de hørte filisterens hån. Men David så på Guds perspektiv…

Nu tænker jeg lige på beretningen om den fattige enke, som gav sine småmønter i en åndelig sammenhæng. For Jesus siger: “Denne fattige enke har givet mere end alle de andre… hun har givet af sin fattigdom, alt hvad hun havde” (Mark 12,44). Del dig selv – i din fattigdom og nøgenhed med andre… Fortæl historien om at dine hænder er tomme, at du ikke har svarene, at din svaghed er større end din styrke… Tør at stå ved dine kampe – før sejrene er vundet… Og fra dette afsæt – fortæl så – hvor meget Gud velsigner, når vi kommer til ham, som vi er. Hvordan han giver os…

Ugudeligheden var enorm. I Dommerbogen finder vi flere gange udtrykket: “På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt” (Dom 21,25) – og dette er det sidste vers i bogen efter mange grufulde beretninger. Gud var ikke konge for sit folk på den tid… de ville ham ikke… Men så kommer den lille Ruths Bog – som fylder os med håb – for den slutter af med at der fødes en søn – “Obed, og han blev far til Davids far Isaj” (Ruths Bog 4,17). Der er en konge på vej! En konge, som vil Gud! Og ikke blot kong David – men Jesus,…