En konge på vej

Ugudeligheden var enorm. I Dommerbogen finder vi flere gange udtrykket: “På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt” (Dom 21,25) – og dette er det sidste vers i bogen efter mange grufulde beretninger.

Gud var ikke konge for sit folk på den tid… de ville ham ikke… Men så kommer den lille Ruths Bog – som fylder os med håb – for den slutter af med at der fødes en søn – “Obed, og han blev far til Davids far Isaj” (Ruths Bog 4,17). Der er en konge på vej! En konge, som vil Gud! Og ikke blot kong David – men Jesus, Davids søn – ham, der for alvor kan gøre en forskel ikke blot for Israel, men for hver eneste af os.

Dernæst kommer Første Samuels Bog, bogen, hvor David bliver konge i Israel. Bogen begynder med de indledende historier – om profeten Samuel som kommer på bane – den profet, som salvede David til konge.

“Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige” (1 Samuel 3,1). Samuel tjente Gud! Samuel ville høre Guds stemme. Og dette første kapitel om den unge Samuel afslutter med verset: “Herren blev ved med at vise sig i Shilo, for dér åbenbarede Herren sig for Samuel gennem sit ord” (vers 21).

Vi er i gang med en beretning om håb! Fra at ingen ville Gud… til at Gud åbenbarer sig for en dreng, der vil Herren – til at Jesus kom på denne jord, for at åbenbare sig som Gud blandt mennesker!

En fantastisk beretning. Og jeg fascineres, når jeg på den måde i Bibelens opsætning og fortælling ser de store linjer. Det fortæller mig, at vi har en uendelig stor og fantastisk Gud, som er her på den helt store scene i denne verdens historie… samtidig med at han kommer hver enkelt af os så nær! Gud er en Gud, der åbenbarer sig for os!