Hvad er Guds stærkeste motivation for at handle? Åh, det er godt nok et stort spørgsmål… og i ydmyghed og med stor erkendelse af at Gud er Gud – så vil jeg alligevel dele nogle tanker om… … at det ser ud til, at selve spørgsmålet om hvem Gud er, om hans karakter, om hånen af ham, om hans ære – det er noget, som får Gud til at handle. Ikke fordi Gud er selvisk – tværtimod – men fordi, at djævelen i den grad forsøger at forvirre os ved at fordreje, hvem Gud er – så Gud ønsker – at vi virkelig skal se, hvem han er – så vi…

Davids takkesang til Herren beskriver ikke en dans på roser. Han har både oplevet dødens brændinger og undergangens floder. Og i hans tilfælde var det bestemt ikke bare følelser, han sang netop denne sang, da Gud “havde reddet ham fra alle hans fjender og fra Sauls hånd” (2 Sam 22,1). Det var virkelig krig. Men vi andre kender godt følelserne… følelser hvor alt liv i os stopper, og vi ikke ser muligheder… Men Gud gav David nye muligheder. “Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande” (vers 17). Der er et par formuleringer i lige præcis denne takkesang, som gør særligt indtryk på…

Nej… nogle gange føles det bare som om, at det slet ikke lykkes at blive ladet op… At min længsel efter Gud bare er stor og umættelig, og at jeg har brug for endnu mere af ham, at dagens udfordring kalder på mere, at jeg slet ikke er fyldt så meget op, som jeg har brug for… Men – det er jo heller ikke det, som Gud har fortalt mig – at jeg er som en mobiltelefon, og han er som opladeren… Han gav mig ikke billedet om, at jeg bare skulle komme til ham af og til – og vupti – så kunne jeg selv gå videre… Nej, han…

Hun havde fået kræft. Joni, som i forvejen var lam på grund af en hovedspringsulykke, da hun var ung. Nu ville hun dele det med sine medarbejdere i “International Disability Center”. Hun var blank. Hvad skulle hun skrive? Det hele var så stort og ukendt… også selvom hun var sikker på, at hun stadig var omfattet af Guds planer for sit liv… Hun bad Gud om ordene til at skrive… hun stillede spørgsmålet om, hvor hun skulle begynde… og mærkede Guds svar indeni: Hun skulle begynde med taknemmeligheden… Og der begyndte hun. Takken for de forbønner, hendes medarbejder altid havde bedt for hende og hendes helbred. Taknemmeligheden over dygtige læger og…

Jeg følte mig lammet. Jeg kunne ikke finde handlingerne ud, kun blive i de gamle destruktive mønstre. Jeg var træt. Følte mig magtesløs. Gud, hjælp mig! – Rejs dig – og gå! Gud ledte min opmærksomhed til et par bibelske beretninger om lamme eller syge mænd – som virkelig rejste sig og gik! Måske er det ofte svaret, når jeg føler mig lammet eller bundet af vaner og mønstre: Rejs dig – og gå! Rejse mig – med styrken fra Gud, fordi han siger, det er muligt. Gå – hen til og i noget andet. Gå væk. Jeg kan faktisk gøre noget andet, end jeg plejer – jeg kan rejse mig…