Dødens skygge og evighedens lys
Jeg mangler virkelig ord til at skrive det så stærkt, som jeg gerne vil… Men jeg prøver.
Altså, når jeg begyndte at skrive om døden (se stykkerne fra de sidste dage), så var det på grund af tre ting: 1) Jeg er slet ikke begejstret fra dødens skygge i mit liv – altså at mennesker, jeg holder af, dør… snart…, og at jeg selv mærkes af døden – og jeg tænker, at mange andre har det sådan også… og har brug for noget det sted. 2) Jeg synes, at dødens skygge i et menneskes liv i den grad må vække ønsket om noget mere… om Gud – og det vil jeg så gerne møde. Og 3) Evighedens lys er bare så meget stærkere end dødens skygge: Der er håb! Og det vil jeg gerne fortælle!
Og nu så bare til det allerstørste guldkorn – fra mig til dig – det er virkelig trykprøvet – jeg mærker helt personligt, at det virker: Når jeg koncentrerer mig om evighedens lys, så mister dødens skygge sin magt. Og det er egentlig bare det, jeg vil sige…
Og så vil jeg gerne oversætte, hvad det betyder i mit liv – med et par eksempler.
Når jeg tænker på, at jeg skal miste min mor en dag… ja, så ved jeg bare, at det vil blive rædselsfuldt… og det er ok, for det er det. Døden er en fjende. Men – jeg ved også, at Gud trøster, og at jeg en dag skal se hende i evigheden.
Eller, hvis jeg tænker: Hjælp! jeg kan ikke leve uden min mand, hvis han dør først… Så kommer tanken med det samme: Jo, for Gud har lovet, at han altid vil tage sig af mig… Det bliver interessant at se, hvordan han gør det…
Eller, når jeg ser ting i min egen krop, som “truer”… Ja, jeg beder Gud om, at jeg må være frisk… men, hvis han tillader noget andet, så tror jeg på, at den vej vil være fyldt med hans nåde og velsignelser… “Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (Rom 8,28).
Fred. Ja, sammen med ham så fyldes jeg bare med fred. Og når jeg så tænker endnu mere på mit liv med ham i evigheden, så fyldes jeg af jubel. Og helt ærlig… selv i dette nu jager evighedens lys alle dødens skygger på flugt! Ikke uden at vi mærker dødens smerte… men uden at den dræber livet i livet…
